- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
113

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 113 —

>

egen Haand vildt ud i Verden. Han hørte Tonen
i sin egen Røst og mærkede med en vis
Overraskelse, hvor hensynsfuldt, næsten ydmygt den lød.
Men efterhaanden arbejdede hans Ord og hans
Tanker sig sammen i en Følelse af, at han dog
alligevel var den stærke af de to; der kom en
nænsom og beskyttende Klang i hans Stemme.
Han spurgte, om hun ikke var træt, om hun ikke
heller vilde gaa tilbage, det smertede ham, da
hun var ved at snuble over nogle Trærødder,
han talte mere dæmpet og sagde hende ikke imod.
Og imens ønskede han i sit Hjerte, at der maatte
hændes noget, saa han kunde tage hende i Forsvar,
at der vilde komme én, han kunde slaa til Jorden,
saa hun maatte føie sig taknemlig. Sæt om der
henne bag den sorte Busk laa en Tyv paa Lur, en
plump Knægt med revne Klæder og grove
smudsige Næver, hvor han skulde fare over ham og
hugge ham ned i Vejen! Han blev hed i
Tindingerne og knyttede sine Hænder.

Imidlertid mærkede hun ogsaa, at han var
anderledes end før, og det indvirkede paa hende.
Hun snakkede ganske vist ligesaa livlig som
tidligere, men det drillende, der havde været i hendes
Ord, forsvandt. Og hun gik over paa den anden
Side af Vejen.

Lidt efter lysnede det foran dem og et Vift
af Vind fik Løvet til at rusle.

»Nu er vi strax ude af Skoven,« sagde hun,
»saa har De blot et Par Marker at gaa over, saa
er De ude paa Hovedlandevejen.«

»Der er Stenten,« viste hun, da de var naaede
helt ud, hvor Bøgene stod tynde og forblæste i
Skovkanten.

»Tak,« sagde han, »faar jeg saa Lov at følge
Dem tilbage? Nu kjender jeg Vejen.«

Det kom plumpende ud af ham. Han havde

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free