- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
114

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 114 —

ikke tænkt paa det før, det vil sige, han havde ikke
tænkt paa at spørge hende, det havde bare ligget
som en halvbevidst Fantasi inde i ham. Han
forstod ikke rigtig, hvorfor han bød sig til; han
vidste blot, at havde hun været den Backfisch, han
troede, saa vilde han ikke have gjort det; men det
gik ikke an at lade en voxen Kvinde gaa ene
gjennem Skoven. Var det, fordi Barndommen havde
Værn og Helligdom i sig selv?

»Nej tak,« svarede hun, »jeg er saa vant til
at gaa her om Aftenen.«

De stod lidt og saå hinanden ind i Øjnene.
Maanen var ved at komme op, og det lysnede
dæmpet henover Jorden. Det var nogle underlig
store mørke Øjne, hun havde. Han sænkede
uvilkaarlig sine og saa hendes Bryst løfte sig lige
foran ham; han kunde blot have strakt sin Haand
ud, saa vilde den have hvilet over det grønne
bølgende Silkeklæde. Mens denne Tanke løb
gjennem ham, var han bleven aldeles klar over, at
det paa ingen Maade gik an, at hun gik ene hjem.

»Det gaar paa ingen mulig Maade an, at De
gaar ene,« sagde han, »det vilde jeg aldrig kunne
forsvare for mig selv. Jeg vilde altid tro, De var
kommen noget til.«

»Men det bliver for sent for Dem.«

»Aa, jeg hænger ikke i Klokkestrengen. Men
da det nu er mig, som følger Dem, saa tillader
De maaske, jeg byder Dem min Arm.«

Hun saa lidt til Siden, men gjorde ikke videre
Indvendinger. Og derpaa vendte de Arm i Arm
tilbage til den mørke Skov.

Det var nu hans Pligt at se til, hun kom
godt hjem. Han vilde have baaret sig ad som en
Sjover, hvis han var løbet fra hende saadan uden
videre. Alligevel nagede det ham, som han bedrev
noget ondt. Han følte en Mindelse af Skyld i sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free