- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
117

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 117 —

mod et andet Menneske. Helt ene bliver man
tilsidst ulykkelig, men selvanden bliver Hjerterne
mere varme.«

»Det er maaske det, De kalder commune
naufragium —?«

»Dulce. Nej, slet ikke. Det er et rigtig dumt
Ord. Hvor kan det være en Lindring, at Ulykken
rammer flere? Tvertimod; det gjør jo netop
Ulykken større. Hvis man da ikke er rent
vederstyggelig egoistisk. Nej men at være to sammen,
det forvandler Ulykken til Lykke. Det er noget
helt andet. Alle ens Sympatifølelser voxer. Man
bliver mere hengiven, mere fortrolig, mere øm.«

Hun trykkede hans Arm ganske svagt. Hans
Hjerte begyndte pludselig at banke, saa han mente,
hun kunde høre det. Han vendte sig mod hende
og kunde lige skjelne hendes blege Ansigt og de
dunkle Øjne, men hendes Aande strømmede ham
imøde og duftede sødere end Violer.

»Saadan som vi gaar her,« sagde han hastig,
»er det da ikke trøstende at være to? Om saa
Skoven var dobbelt saa mørk og lang, jeg vilde
ikke bryde mig om det. Jeg véd bare, det er
mig saa dejligt at have Dem her. Jeg føler mig
hævet over Død og Forgjængelighed, vi er en
Verden for os selv og har Evigheden for os. Saa
fin og varm og duftende De er! Jeg synes Deres
Hjerte er som en spæd Frugt i min Haand, jeg
maa vogte den og vare den. Det gjør mig saa
glad og stolt. Bare jeg kunde vise, hvad jeg vilde
gjøre for Dem. Jeg vilde ønske, De vilde tro det.
De skulde vide, hvor jeg er taknemmelig, og hvor
De er sød. Bryd Dem ikke om, at jeg snakker
Taabeligheder. Jeg kan ikke lade være. Men jeg
mener det alligevel —«

Indvendig gik han og rystede paa Hovedet ad
sig selv. Han var jo bindegal, at han talte saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free