Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
resten tit lagt Mærke til, at Kvinderne kunde være
saa underlig tørre i deres Følelser.
»Og hvem kan udgrunde Moderens Sorg?«
vedblev han, »hun, der har baaret Barnet under
sit Hjerte og bødet for Slægtens Syndeskyld med
mangfoldig Kummer, men har taalt den med
Heltemod i Forventning om den Dag, hun kunde træde
frem for sin Husbond og sige: Se Himlen har
velsignet vort Ægteskab, se jeg bringer dig et
Pant paa vor Kjærlighed, dette lille Barn, der skal
voxe frem som sin Faders Lyst og sin Moders
Stolthed, et Baand imellem os i godt og ondt, en
Helliggjørelse af vort Samliv.«
Hun sad og stirrede opmærksomt paa ham,
men han syntes, hun trak lidt paa Læberne.
»Ja«, sagde han og strakte Armene ud, »thi
det bør indskjærpes fra dette Sted og i denne Tid, da
onde Raab løftes mod det højeste, og den frække
Lyst allevegne uden Sky viser sit forpestede Ansigt,
at ikke blot gives der kun Lykke for Mand og
Kvinde indenfor det hellige Ægteskab, men selve
dette har, som allerede den gamle hedenske
Vismand saå, ene sin Ret og Renhed ved Børnene.
Sansernes Lyst er som Ud i Hø, deri blusser
hæftig, men er snart forsvunden. Kjærligheden
mellem Forældre og Børn, den er derimod som
Ovnens lune Lue, der varmer gjennem den lange
Vinter, skjøndt den ikke ses udover Familiens Stue.«
Han gik derpaa over til at tale om Religionens
Trøst. Herren gav og Herren tog; hans Veje var
urandsagelige, man maatte bøje sig ydmygt og
ikke knurre, naar det, man mente var en Gave,
kun var et Laan. Af sig selv havde man intet;
ingen kunde lægge en Alen til sin Væxt eller gjøre
et Haar sort eller hvidt. Man maatte slaa sig til
Taals med, at han, der lod den spæde Plante spire
frem mellem Forældrene, han vidste bedst, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
