Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Møller: Antikviteter, Proverbe (med Tegninger af Alfr. Schmidt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skammel sig foran en fløjelsblød, indbydende Causeuse,
og bag denne knejser en kun lidt brugt Nodepult.
Man kan godt sige, at Værelset er overfyldt med
Møbler.
Iste Scene.
H U n sidder i Sofaen midt paa
Scenen og er beskjæftiget med at
polere en antik Lysestage; Den
(en Hund) ligger i Sofahjørnet.
Pause.
Jeg syntes, der var
Nogen, der bankede ?... Nej!
... Gives der noget
Frygteligere her i Verden end
denne Ensomhed, naar
man er ene? ... Jo! Naar
man er ene, naar man er
To sammen ... og hvor
ofte er det ikke Tilfældet
i den mest udprægede
Form af Dualis, som kaldes
Ægteskabet ? ... Manden
er ene, Konen er ene:
to Enemennesker, blot
med den Forskjel, at de
er lænkede sammen! . . .
Ensomheden er
Trivialiteternes Patteflaske,
Trivialiteterne er de
ulykkelige Ægteskabers • farine
lacté ! . . . (Pause. Hun bøjer
sig over Hunden.) Søde,
velsignede Delle, er Du med
paa den? Nej! Hvor skulde
Du kunne forstaa en
nervøs Menneskesjæls feber-
hede Drømmerier ... ak,
Du har dine gode
Hundedage! . . . (Det banker.) Jo,
der er dog Nogen, der
banker! . . . Kom!
2den Scene.
Han, Hun, Den.
Han (fra Baggrunden, bærer en
Kolportørkasse, hvori et
Olietryks-billede, nogle Uhre og Guldsager;
ramser op).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
