Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Møller: Antikviteter, Proverbe (med Tegninger af Alfr. Schmidt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H a n (sætter sig i Sofaen).
Og hun hedder Luzette ?
, . . Hvilket skjønt Navn!
Hun.
Nej, hun hedder
saa-mænd egentlig Rasmine,
men det fandt jeg lød saa
ordinært, saa kaldte jeg
hende Luzette . . . Men
hvad var det, vi kom fra?
Han.
Det var fra dengang ...
dengang jeg drog
afsted! . . . Husker Du
ogsaa Sammenhænget? Jeg
friede . . .
Hun.
Du friede!
Han.
Han friede ... vi friede!
Hun.
I friede . . . (tankefuldt)
De friede!
H an (lægger sig paa Knæ i
Sofaen med Armene paa
Sofaarmene mod hende).
Men Du tog ham, og
hvorfor?
Hun.
Fordi det var ham der
havde Moneterne, minVen!
Han (bittert).
Ja, han badede sig jo i
Guld!
Hun.
Aa, saa gefærligt meget
var det nu heller ikke;
jeg havde ventet, der var
meget mere! Men han
efterlod mig denne
Mar-chandiserforretning, og det
glemmer jeg ikke . . .
Han.
Nej, glem ikke
Dampskibet. —
Hun.
Du kan maaske ikke
forstaa, at jeg foretrak
ham; men betænk, hvad
vilde der være blevet af
os To? Jeg havde Intet,
og Du . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
