Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Møller: Antikviteter, Proverbe (med Tegninger af Alfr. Schmidt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 134 —
H an (lader sig synke ned i
Gyngeskamlen).
Kun Gjæld — jeg véd
det! Trykkende, knugende
Gjæld, noget til 20, andet
til 30 Procent . . . (gynger
paa Skamlen). Og dog
vuggede jeg mig i dette Haab,
jeg vuggede min Sjæl . . .
Hun.
Ah, Fantast!... Vi ejede
kun vor Kjærlighed . . .
men kunde vi faa
Svine-kotellet for den? Nej! Og
det var dog din Livret.
Han.
Det var det! . . . med
Rosenkaal, af de unge,
saftige, buttede Knopper,
der titter frem fra
Stængelen som Kirsebærrene paa
Kagekonens Fyrrepind.
Hun.
Og saa var der en Grund
til . . .
H an (springer op).
En til? . . . Og hvilken,
i Himlens Navn, hvilken?
Hun.
Du holder ikke af Hunde
. . . (rejser sig og gaar hen mod
Sofaen.)
Han.
Nej, men hvad kom det
vor Kjærlighed ved ? Hvad
stod os imellem?
H U n (lægger sin Haand paa
Hunden).
Den!
Han.
Denne ? . . . Delle ?
Hun.
Ja, den og Du var
kommen til at leve som Hund
Og Kat! . . . (sætter sig med
Besvær op paa Kontorstolen)
Husker Du en Aften, vi
sad i Jasminlysthuset, der
var ikke mageligt at sidde;
det var en af disse
hedesvangre Sommeraftener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
