- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
30

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891 med Portræter - Peter Hansen: Fru Johanne Luise Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



nere kom i Grosserer Goldschmidts Besiddelse.
Det var sent paa Aaret, og Skumringen var
allerede begyndt. Forstuen havde et stort
Buevindue ud mod Søen, og inden for det stod
i Halvlyset Bissens bekendte Statue af
Kunstnerinden, forneden omgiven af bredbladede
Planter, foroven lige som udstraalende Dagens sidste
Lys fra sit hvide Marmor. I Dagligstuen var
Tusmørket tættere. De svære Gardiner holdt den
svindende Dag næsten helt ude, og kun fra Ilden
i den aabne Kamin udgik et flakkende Skær, der
ustadigt omspillede de nærmeste Genstande og
tegnede lysende Linjer paa de fjærnere staaende
Møbler, paa Væggenes Skilderirammer og
Skrivebordets Metalgarniture.

Foran Kaminen sad Fru Heiberg paa et lavt,
polstret Sæde. Hun var mørkt klædt, men om
Hovedet var der viklet en Slags Turban af ganske
lyst Tøj. Ved denne Modsætning fremtraadte
hendes Øjne endnu mørkere end sædvanligt. De var
jo slet ikke sorte, disse Øjne, som man sædvanligt
var tilbøjelig til at tro, naar man i Erindringen
vilde anskueliggøre sig deres Farve efter det
Indtryk, man havde modtaget af dem. De var
blaa-graa, men havde saa mørke Omgivelser, laa saa
dybt og funklede med saa rig en Glans, at man
uvilkaarligt fik den Forestilling, at deres Spil var
den sorte Diamants.

Hun hilste paa mig med et Haandtryk —
dette varme, faste, energiske Haandtryk, som var
ejendommeligt for hende helt op i hendes høje
Alderdom og røbede den betydelige Legemskraft,
hun vedblev at være i Besiddelse af næsten lige
til det sidste. Uden Spor af Vanskelighed kom
Samtalen i rask og naturlig Gang, hvilket
unægtelig mere var hendes end den noget betagne
Besøgers Fortjeneste. Den drejede efter nogle Strejf-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free