- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
50

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891 med Portræter - C. Ploug: Jens Finsteen Giødwad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



baade sømmelig i Form og efter Nutidens
Begreber meget moderat i Indhold, saa maatte den
dog dengang skurre i de uvante Øren. Hvad
Domstolene angaar, da var disse vistnok besatte
med dygtige og hæderlige Mænd; men nogle
af dem var meget gamle og kunde umulig
føie sig tiltalte af en nyere Tids første Rørelser,
og de fleste af dem levede i Regeringskredsene,
saa det var sandsynligt, at de ogsaa var berørte
af disses Forskrækkelse og Vrede. Det . var derfor
saare uvist, hvorledes de vilde fortolke og anvende
de noksom haarde Straffebestemmelser i den da
gældende Presselov, Forordningen af 27.
September 1799. For dengang at give sin Person hen
i Pressens Tjeneste behøvedes der en inderlig
Overbevisning om, at det var en god Sag, man
tjente, en stærk Pligtfølelse overfor det, man ansaa
for Sandhed og Ret, et borgerligt Mod, som i
Enevældens Dage var endnu sjældnere, end det er
nu, en sej Udholdenhed til at bære de
forestaaende Prøvelser, endelig en ren, uegennyttig
Karakter, der, til Trøst og Erstatning for, hvad der
skulde ofres og lides, kunde være sikker paa at
erhverve hæderlige Medborgeres fulde Agtelse. Disse
Betingelser var tilstede hos min afdøde Ven;
dette erkendte ogsaa den uvillige Samtid, ogsaa
de bitreste Modstandere — deriblandt A. S. Ørsted
selv — og den Agtelse, man ikke .kunde nægte
ham, den kom hele Pressen til gode.

Giødwad var født i Aalborg i den Gaard paa
Gammeltorv, som ifølge Traditionen har tilhørt
Kong Hans, og hvor denne Konge skal være død,
men som nu er forsvunden. Hans Fader, Anders
Giødwad, var, ligesom hans Bedstefader, en
vel-staaende Købmand. Slægten stammede naturligvis
fra Sognet og Byen af samme Navn lidt nord for
Silkeborg. Hans Moder var en Garverdatter fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free