Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I92
Det skulde være saa sundt at ligge paa
Landet! Det var baade til at le og græde over.
Saadan en Nat her ude var mere oprivende end ti
Selskaber. Hjemme laa man altid trygt i sin egen
gode Seng i sin egen hyggelige Lejlighed.
Vaagnede man i den sorteste Nat og løftede Hovedet
fra Puden, lagde man det altid rolig ned og
smilede og sov. For der kunde man staig høre Trin
paa Fliserne eller en Droskes sindige Trav over
Brostenene. Og Gaslygten stod og skinnede
trøstelig ind paa Vindueskarmen. Der blev man
passet af Politi og Brandfolk, og der var
Mennesker om en alle Vegne. Det eneste uhyggelige
var Blæsten, naar den rigtig tudede og rumsterede;
men den havde dog ogsaa faat ligesom en Smule
Civilisation af at løbe rundt mellem Husene. Men
her ude blev man helt borte i Mørket som en Sten
i en sort Sø. Det puslede saa underligt rundt om:
Løv, der raslede, og Dyr, der listede forbi i
Mørket. Og Natten fik et helt hemmeligt Liv af
lyssky Ting. Der var Edderkopper, som spandt og
faldt ned, eller Ørentviste, og Mus, der raslede
bag Væggen. Og Vinden kom farende langvejs
fra, ikke buldrende som hjemme, men rolig og
sørgelig og vældig, som fyldte den Luften mange
mange Mile vidt. Og den famlede i Bladene, som
om nogen sagte krøb op i Træerne. Og saa var
der stadig den Flue, der krøb rundt om hende
langt borte og summede som den fineste Fil.
Det var ogsaa kedeligt, at Fru Bjærg og
hendes Mand var tagne bort. Fru Bjærg kunde saa
rart faa Tiden til at gaa. Og han var virkelig
ganske interessant, ikke en af dem, man traf hver
Dag. Lad saa være, at han var en lille Smule
naragtig, naar han blev højtravende og docerede.
Han havde ogsaa en ækel Vane til at rede Skæget
med sin Haand; det var, ligesom han vilde vise,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
