- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
102

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IO 2

veder; hun behøvede blot at folde sine Hænder,
saa byggede hun sin egen Kirke. Hun vilde lutres
i Livet; hun vilde forsage i Fristelsen. Hun vilde
i Tanken vende tilbage til sin Faders Hus. Hun
var dog hans Datter. Ernst plejede at sige, at han
var noget af en Sværmer, og at han var bleven
Fader af Distraktion. Hun havde dengang let ad
det. Nu var hun dog vis paa, at der, hvor han
gik, var Luften renere end der, hvor hun og hendes
Mand havde gaaet. Og hun trode egentlig, at
Ernst saa paa det med andre Øjne end før. Der
var kommen et mere broderligt og søsterligt
Forhold imellem dem. Og der laa hendes Livs
Gerning, mente hun, at lutre deres Samliv og løfte
dem begge mod højere Maal.

Hun laa stille og følte sig ydmyg glad; det var
med et vist Velbehag, hun hørte Vinden hvisle og
risle i Poppeltræet og Regndryppets Fald paa
Loftet. Hun syntes ligefrem, at Sengen var friskere
at ligge i, som om hun havde faaet rene Lagen.
Hun følte en blid, alvorlig Stolthed som en, der
har stridt en god Strid; og i sin Tanke havde hun
en vag Længsel mod et Martyrium. Hun vilde
gærne dø nu; hendes Angest var borte, det turde
hun frimodig sige. Hun laa og forestillede sig,
hvorledes Døden kunde komme. Som et Hug af
en blank Klinge, der lynede gennem Mørket; som
en brusende Havbølge; eller brydende ind med
Blæsten, der rev og sled i Træerne og raslede ved
Ruderne, som om nogen bankede paa ....

Pludselig saa hun inde i det sorte Spejl noget,
der skinnede frem, ganske tydelig, som et lille rødt
klippende Øje, der lurede spottende paa hende.
Det isnede hende ned ad Nakken; hun kunde ikke
røre et Lem. Var det Døden, hun havde udæsket.
Nej, hun vilde saa nødig nu, da hun skulde
begynde et nyt Liv. Nej, lad det værste ske. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free