Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Ungt Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
paa en Cigar. Snart knækkede Fyrstikken, snart
gik den ud. Saa tog han sig alvorlig sammen for
at faa den tændt; det gik; han dampede løs og
sendte et Par store Skyer ud i den stille Luft,
hvor de et Øjeblik stod stille, inden de opløste
sig. Han kiggede efter Røgeri, samlede saa
Sablen op under Armen og gik ind over
Marken efter den lille Trop. Da han gik over den
lille Grøft, snublede han og var lige ved at falde.
»Halløj«, sagde han højt, »du er nok bleven
ligesom lidt fuld«, og han lo med en lille hyggelig,
skælmsk Latter. Han havde tabt Cigaren, men
han lod den ligge eller glemte den og gik videre.
Det var dog et prægtigt Vejr, tænkte han. Det
syntes ham, at den høje, lysegraa Luft var saa køn,
fin og blød som Sand; og langt ude lyste hvide,
runde Skyer. Han følte sig saa glad og fornøjet,
Vinen varmede og hidsede ham, havde taget ham
fangen, og medens han skred hen over den gule
Mark, hvis stive Stubbe med smaa Smæld slog imod
eller knækkede under hans store Støvler, lo han
hele Tiden ganske smaat. Han stod stille og saa
paa nogle bitte røde Blomster nede imellem
Ukrudtet. Hvor de var nydelige og smaa! — Se, der var
ogsaa en Forglemmigej! Det forekom ham, at han
saa saa underlig klart, meget klarere end ellers og
dog ligesom igennem et blankt, rent Glas. Det
var dog mærkeligt, at han aldrig før havde set saa
smaa røde Blomster! Han saa ud over Egnen:
flade Agre, Brakmarker og Stubmarker, enkelte
Gaarde med store Kornhæs udenfor, — overalt det
samme Syn; men i Øjeblikket fyldtes han af
Beundring over, hvor det dog var kønt alt sammen.
Det tarvelige Landskab syntes ham helt forandret.
Brakmarkens vissenbrune Farve stod skarpt imod
den gyldne Stubjord, men gled paa den anden Side
over, ligesom smeltede over i et nypløjet Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
