- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
115

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Ungt Blod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

ja som i Dag, da han kom ned i Uniformen. Saa
skulde han afsted, og saa fik han Tøj og
Ekvipering, Skjorter og Strømper. Vi havde travlt i de
Dage. Tolv Skjorter og seksten Par Sokker lagde
vi ned, og — ja Kraver var der mange af, jeg kan
ikke mere huske. — Saa rejste han til
Rendsborg-Garnison, men saa kom han igen med Permission,
og der var kun Graad, naar han gik, og Fryd,
naar han kom — han var saa glad, min lille Dreng,
min lille kære Dreng.« –-

Hun stod stille og sagde disse Ord med
grædende Taarer og i en Tone, som om hun
kærtegnende vuggede i sine Arme og kælede for et
Barn. Hun havde tabt sit Lommetørklæde, og da
han rakte hende det, spurgte han sagte: »De har
mistet Deres Søn, Frue?«

»Han faldt ved Mysunde«, svarede hun med
sin tørre Stemme, der næsten lød haard imod de
før saa bløde Ord. »Han var en af de første.
Det var Lørdag Aften, — om Formiddagen havde
jeg haft Brev, vi sad og drak Te, Bolette var hos
os, vi havde strøget hele Dagen. Jeg stod og
skænkede, — saa ringede det derude, jeg hørte
gamle Onkel Philips Stemme. Jeg saa ikke rigtig
paa ham, da han kom ind, men da han nævnede
mit Navn, skreg jeg højt, — jeg vidste det i samme
Nu — det«, og hendes Stemme blev næsten
uhørlig, »som jeg aldrig havde tænkt mig, aldrig havde
trot kunde ske for mig.«

Som hun talte videre, fik Ordene mere Fasthed,
og hun græd ikke mere:

»Saa slog de min anden Dreng ihjel paa Als.
Ak ja, — altid havde han været saa underlig. Carl
var saa glad og frisk, men Henrik var saa underlig,
saa stille. Han vilde nu være Opfinder,
Polytekniker, og han smeddede sine Hænder grove. Var
han lidt tilovers i Familien? Aa ja saamænd. —

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free