Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Kaarsberg: En Aften i en Kasak-Stanitza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14«
dens Glød for et Øjeblik hans skarpt tegnede,
karakteristiske Ansigt. I næste Øjeblik skjuler
Mørket hans Skikkelse. Mørket falder tættere og
tættere. Naar han taler til mig henne fra Bænken
ved Muren, maa jeg uvilkaarligt konstruere mig
hans Mimik og Gestus.
Pludselig lød slæbende, langsomme Trin, og en
lille krogrygget Kvindeskikkelse nærmede sig,
pustende og hvæsende.
»Hvor er den rige Herre? — Hvor sidder den
stærke, unge fremmede?— Hvor er han, den rige,
rige Mand?« mimrede hun i en slesk,
indsmigrende Tone, idet hun standsede og støttede sig
mod Lervæggen.
»Herren sidder der henne, lille Moder,« svarede
Iwan og pegede paa mig.
»Aa, der henne,« hvæsede hun, og hendes
Skikkelse nejede sig et Øjeblik efter foran mig i
Mørket.
»Hent Lys, Iwan!« bad jeg. »Hent en Lampe,
og lad os se, hvad det er for et Væsen.«
Iwan sprang straks op og ilede ind i Hytten.
Imidlertid stod Morlillen ivrigt gestikulerende foran
mig og lod sin Tunge spille. Hendes Hoved var
indhyllet i et stort, broget Tørklæde, og jeg kunde
ikke skelne hendes Ansigtstræk i Mørket. Men
jeg forstod af hendes Tone og de udstrakte
Hænder, at hun bad om en Almisse. Jeg tog da
min Pung frem og gav hende en Sølvmønt. Med
et mærkelig kort »Tak!« gjorde den gamle hurtig
omkring og skyndte, sig afsted uden at sige et
eneste Ord mere.
Just, som hun var bleven borte for mig i
Mørket, kom Iwan tilbage med en lille Lampe. Han
satte den fra sig paa Bænken, bøjede sig over
den og gav sig til at manøvrere med Skruen.
Jeg saa, at han smilede betænkelig. Et Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
