Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kjerulf: Den grønlandske Nationalsang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16.5
Stormende Tilslutning. Jeg ser forbløffet paa
mine to Kammerater. De er de allerivrigste. Enfin!
. . . Meget længe kan jeg jo ikke godt som
indfødt Grønlænder betænke mig paa den grønlandske
Nationalsang. Jeg lader Hænderne falde ned paa
Tangenterne, og — som ved en Indskydelse
opstaar under mine Fingre . . . »Gine, du dejlige
Mø!«, Gadevisen, der just i de Dage var paa
Mode i København, og som jeg under
Soldaterøvelserne sidste Efteraar var bleven tudet Ørene
fulde med.
Nu ved man maaske, at Melodien til denne
Vise er hverken mer eller mindre end af Weyse.
Det er den oprindelige Melodi til Overskous
ophøjede, patriotiske Sang: »Der vanker en
Kunstner ved Tiberens Bred«, der i en kun ganske lidt
travesteret Omformning er bleven annekteret af
Gine.
Den i og for sig pompøse Melodi formede jeg
selvfølgelig saa statelig som muligt, og Virkningen
udeblev ikke.
De belevne og begejstrede Ungarere rev Huerne
af Hovedet og hørte bevægede, andægtige til.
De to andre Grønlændere (Overretssagføreren har
ikke Anelse af Stemme i Livet) og jeg selv satte i
af vore Lungers fulde Kraft:
Der vanked en Ridder ved La’gaardens Aa
med Trøje og Træskoer paa.
Paa Ho’det der bar han en Fløjels Kasket,
den klædte ham saa net! —
Er du med paa den!
Jeg havde Taarer i Øjnene af paa en Gang at
synge og kvæle Latteren. Men de gode
Magyar-Studenter var for Alvor rørte og betagne. De
raabte »Bravo!« og »Eljen!« og »Leve Grønland!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
