Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Møller: Før og efter Frokosten. To Smaamonologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7°
modbydeligt som Frokoster, jeg gaar hellere til ti
Middage encl til en Frokost! . . . Saa, hvor Pokker er nu
Haandklædet henne? Naturligvis ikke paa sin Plads! Gud
ved, hvor mange Gange jeg har præket om, at det skal
hænge her paa det Søm, men nu har begribeligvis en
eller anden haft det og ikke hængt det tilbage paa sin
Plads . . . Det er sandt, det er mig selv, der har haft
det! Jeg lagde det nok fra mig henne i Vinduet? Aa, man
bliver ogsaa helt tummelumsk af at skulle gaa og gøre
Toilette her paa Kontoret, hvor ingenting er, som det skal
være! . . . Jeg vilde ønske Knakkerup sad paa Bloksbjærg
— ja, for det er ham, der giver Frokost. Gudbevares,
hvor jeg hader alt, hvad der hedder Frokoster! Jeg kan
ikke spise noget paa den Tid, og drikke kan jeg nu slet
ikke taale, og saa gør jeg dog alligevel begge Dele —
hvad skulde man ellers bestille ved en Frokost? Ivan man
tænke sig noget saa erkefjollet? Formiddagen spilder man
ved at sidde og spise og drikke og vrøvle sig tykhovedet,
sent kommer man hjem, bliver snydt for sin Middagsmad,
sover til Middag til sent ud paa Aftenen, tror, at Aftenteen
er ens Morgendrikke, og har Tømmermænd, naar man gaar
i Seng, — det er jo rent den omvendte Verden, hele ens
Tidsregning er forrykt . . . forrykket, mener jeg, det er en
selv, som er forrykt! Blot jeg kunde leje et forsultent
Bybud eller et Par fattige Kommuneskolebørn til at spise i
mit Sted! . . . Hvor er nu Klædebørsten bleven af? . . .
Naa, den er naturligvis drattet paa Gulvet og fuld af Støv
og Smuds. Der skulde nogen se mig, Sophus P.Petersen
& Co., staa her og børste mine egne Klæder! . . . Uf, den
infame Frokost! Der er ingen, der aner, hvad en
Forretningsmand maa døje, ja, for det er en Forretningsfrokost,
jeg skal til, ellers gik jeg der slet ikke. Men Knakkerup
er min bedste Provinskunde, og nu er han kommen til
Byen og skal selvfølgelig gøre Gilde — stor Frokost hos
Wivel! Det skal være saa fint! . . . He! Der er noget
umaadelig provinsielt ved at gøre Frokost! Vi skal være
en halv Snes Stykker, og flot bliver det, det forstaar sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
