- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1893 /
37

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891—92 med Portræter - Valdemar Steenberg, af Dr. Knud Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det lykkedes ham da ogsaa at inspirere en af
sine Elever, Dr. Chr. Jespersen, til et flittigt og
dygtigt Arbejde, der søgte at begrunde og fastslaa
de ny Anskuelser paa dette Omraade. Jespersens
Afhandling, der antoges som Doktordisputats, men
des værre først kunde fremlægges for Offentligheden
efter Forfatterens Død, vakte en ikke ringe Opsigt
her hjemme og affødte en Række mindre Arbejder
om samme Æmne. Men andetsteds var man endnu
fremmed for den fremsatte Tanke, og der skulde
hengaa over en halv Snes Aar, inden Lægerne i de
andre Lande optog Spørgsmaalet til Behandling. Nu
er Striden om den paralytiske Sindssygdoms
Aarsager staaende overalt, og det er mærkeligt at se,
hvorledes Tilhængerne af Syphilis-Theorien opererer
med de selv samme Argumenter og akkurat de
samme Tal, som vi kender fra, hvad der i sin Tid
fremkom her hjemme. Hele Spørgsmaalets Historie
minder os i en nedslaaende Grad om den
ubemærkede og isolerede Stilling, de skandinaviske
Lande indtager, ogsaa med Hensyn til deres
Aands-arbejde. Havde Steenberg og hans svenske
Meningsfælle, Professor Kjellberg, der paa samme tidlige
Tidspunkt tog afgjort Parti, tilhørt en af de store
evropæiske Nationer eller blot benyttet et af de store
Kultursprog, vilde de uden Tvivl i dette Øjeblik
overalt have været nævnede som de virkelige Fædre
til og egentlige Banebrydere for den ny Lære.

Steenbergs egne, direkte Bidrag til den
psychia-triske Literatur kunde ikke blive mange, fordi han
tidligt blev optaget af en stor, praktisk Virksomhed.
Heller ikke beklædte han nogensinde nogen
Lærestol. Og dog har han doceret Psychiatrien for en
hel Række unge Læger. I mange Aar, og endnu
før der ved Københavns Universitet holdtes
Forelæsninger over Sindssygdommene, plejede han nemlig
at samle sine Kandidater til smaa Aften-Konferencer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1893/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free