- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1893 /
92

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bruun: Christian Iversen, en Provinsredaktør fra forrige Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Ansøgningen var snildt affattet; allerede dens.
pompøse Indledningsord om »Boghandling,
Bogtrykkeri og Kobbertrykkeri« (hvoraf de to sidste
Virksomheder slet ikke var begyndte) maatte i
København vække Forestilling om en fortjenstfuld Borgers
gavnlige Virksomhed for Almenheden (hvilket netop
var stærkt paa Mode) og om en stor Bedrift, som
ubetinget fortjente Understøttelse. Der medfølger en
smukt trykt Fortegnelse over 29 Skrifter, Iversen
havde udgivet: Historie, Filosofi, Prædikener,
Grammatik, Komedier, ja endog Musik, som
»Karakteristiske engelske Danse med fuldstemmig Musik og
Turer, samt en Undervisning i Engelsk-Dansens
nødvendigste Regler og Kunsten at tegne Turer«,
og Supplikanten erklærer derefter beskedent, at han
»efter sine ringe Evner med temmelig Fremgang
har søgt at udbrede Literaturen i Provinserne og
særdeles i Fyen«. Men der er des værre den
Mangel derved, at han maa lade sine franske og
tyske Skrifter trykke i Lybek, Lauenborg, Leipzig og
Heimstadt og sine danske i Sorø og Viborg. Herved
gaar mange Penge ud af Landet, hvortil kommer
mangfoldige Bekostninger ved Transporten og
Vanskelighederne ved at læse Korrektur. Adressekontoret
i Odense har nok at bestille med sin Avis, Viser
og sligt, har heller ikke det fornødne Forraad af
Skrift til at sætte et Ark i stort Format, og ingen
anden Arbejdskraft end et Par Drenge. Vil man
have et Begreb om disses typografiske Kunst,
behøver man blot at tage Adresseavisen i Haanden og
kaste et Blik paa den. Iversen vil derimod gøre
alt bedre; han vil sætte det Brandtske Bogtrykkeri i
saa fuldkommen Stand, at det kan gøre Landet og
Byen Ære; han er overbevist om, at holstenske og
lybekske Boghandlere vil lade deres Forlagsskrifter
trykke hos ham, ja han har endog i Sinde — man
tænke sig! — at uddanne en Kobberstikker i Odense.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1893/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free