Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bruun: Christian Iversen, en Provinsredaktør fra forrige Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Efter disse lokkende Udsigter kommer han til Sagens
Kærne og skriver: »Jeg har hørt, at Adressekontoret
i Odense mener at have Eneret til Bogtrykkeriets
Brug eller dog at faa det. Skønt jeg nu ikke kan
tro sligt, siden salig Biering ingen lært Bogtrykker
var, tilmed enhver sætter sig ned i København ved
denne Kunst uden at være priviligeret eller have
Laugsrcttighed, og salig Brandt baade førend
Adressekontorets Tid og ligeledes i sammes Tid lige til
lians Dod brugte sit Trykkeri til, hvad det duede
til, og overalt sligt Monopolium er Drs. kgl.
Majestæts allernaadigste Villie imod, — skønt jeg altsaa
ikke kan tro sligt, saa for dog at være sikker og
ikke at se mine anvendte Penge spildte, søger jeg
om Privilegium til min Boghandlings, Bogtrykkeris
og Kobbertrykkeris Ivonservation«. Denne Ansøgning
blev som sagt indgivet den 31. December 1778,
og seks Dage efter lykkede Brandts Enke i Ilden
med en ny, hvori hun bønfaldt om, at Iversen
maatte blive bønhørt, da »det er den eneste Vej til
mit fattige Udkomme i min Alderdom«. Der
medfulgte tre Paategninger af Professorerne O. N. Bützow
og C. G. Seydlitz samt Biskop Ramus, hvori de
attesterede, at Iversen havde »gjort sig fortjent ved
sine Bestræbelser for Literaturens Fremme«.
Man skulde derefter synes, at den unge
Boghandler mødte vel rustet, men Stemningen i Odense
var delt, ja Biskop Ramus’ ovenfor omtalte lakoniske
og kølige Attest gør Indtryk af at være ham
aftvungen. Det var derfor en Streg i Regningen for
Iversen, da Kancelliet efter Sædvane sendte
Ansøgningen til de lokale Myndigheder, Stiftamtmand Bille
og Biskoppen, for at indhente deres Erklæring, thi
han vidste, at disse to Mænd vilde høre Magistraten,
Enkemadame Biering og andre, som maaske
ikkevar ham videre velsindede. Den snarraadige
Supplikant forstod, at der maatte handles hurtig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
