Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bruun: Christian Iversen, en Provinsredaktør fra forrige Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
saa vel som Bogtrykkere ikkun ere at regne som
Haandlangere derved, med mindre det maatte være
saadanne Folk som et Par gamle Bogtrykkere, jeg
haver hørt Tale om, der skal have hedet Robertus
og Henricus Stephanus eller nogle flere deslige < .
Da Enkemadame Biering er Kommissionær for den
Kortenske Boghandel i Flensborg, gennem hvilken
de fleste udenlandske Bøger kommer til Fyn, og
hun desuden har flere og stærkere Kommissioner i
København end Iversen, mener hun i hvert Fald,
at hendes Fortjenester af Literaturens Udbredelse er
større end hendes Medbejlers. Hvad Brandts Enke
angaar, indskrænker hun sig til den Bemærkning, at
»det er ingen Barmhjertighed at gribe en Enke under
Armene ved langt mere at fortrykke en anden«.
Iversen gik imidlertid af med Sejren; trods
Autoriteternes Forestilling, Magistratens Indsigelse,
Professorernes Attester og Enkens Spydigheder fandt
Kancelliet, at »hans Flid og Arbejdsombed burde
understøttes«, og den 31. Marts 1779 flk han det
længselsfuldt attraaede Privilegium. Bierings Enke tog
sig dette saa nær, at hun samme Aar solgte sit
Privilegium og Bogtrykkeri til Professor v. Westen,
der var Apoteker i Odense og Fader til Stifteren af
det v. Westenske Institut i København.
Den ny Bogtrykker besluttede at smede, mens
Jærnet var varmt; han vilde nu ogsaa være
Avisudgiver og Redaktør, eller havde vel hele Tiden
sigtet mod dette Maal. Opgaven var ikke uden
Vanskeligheder, thi skønt det egenlig først ved
Plakaten af 10. Oktober 1810 blev nødvendigt at have
kongelig Bevilling til at udgive Aviser — hvorimod
en Bogtrykker skulde have Privilegium — maatte
Iversen næsten uundgaaeligt støde an mod
Adressekontorets Eneret til Avertissementer, naar han
begyndte sit Bladforetagende. Han havde imidlertid
Erfaring for, at Lykken følger den kække, og udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
