Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Schandorph: Skoledrenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
arbejdet i sig, og Leopold Liepcke forsvarede sig
af et halvbevidst Racehad mod denne uintelligente
Adelshvalp. — Det var i Aaret 1861. — Leopold
var den underlegne. Alt havde Jean Pierre faaet
ham kastet til Jorden. Han hylede af Sejrsglæde
og vilde krone sin Sejr ved symbolsk at sætte sit
Knæ paa den overvundnes Bryst, da han pludselig
modtog et vældigt Slag paa Kinden, saadan en
kyndig, virtuosmæssig, pædagogisk anlagt Ørefigen.
Han sluttede straks, fra hvilken Haand den kom.
Han opgav Kampen, rejste sig og saa Rektor staa for
sig. Aa . . havde han bare turdet klø løs paa denne
Overpryglemester! Det kriblede i alle Jean Pierres
store, røde Fingre, som nu var saa godt i Gang.
»Her drives altsaa Slagsmaal paa offenlig
Passage«, lød Rektors Røst i højtidelig Bastone. »Hvis
en Bonde fra Landet eller en udannet Borger fra
Byen saa det, hvilken Forestilling vilde han faa om
denne Institution, der skulde lyse som en Sol over
den skidne Omegn, som er fuld af Bøndernes
stinkende Møddingepøle . . Du Braunsberg kan nu se,
at Frugten af din Dovenskab er bleven Raahed, og
at du har stillet dig selv i Rang med Slagter Ølunds
Svende — — men Liepcke! — at du, Duksen i
de fleste af de Klasser, du har gennemgaaet . , .
at du er med! Det baade smerter og ærgrer mig!
Duksen rejste sig op fra Vejen, snavset paa Ryg og
Ben. Han havde den Drenge-Æresfølelse ikke at sladre
og sige, at han uden mindste Anledning var bleven
overfaldet af Jean Pierre. Tavs gjorde han Honnør
i Form af en rettet Figur og et koldt, korrekt
Ansigt, hvis Øjne rettede sig klart og stort mod Rektors.
»Det bliver tre Dages Stuearrest for Liepcke og
Braunsberg. Det gør mig ondt, at jeg skal sætte
Duksen i fjerde studerende Klasse i Rang med
Fuksen i fjerde Real. — Gaa saa, lille Liepcke! Se
du kommer afsted, din Slyngel, Braunsberg!’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
