Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Nielsen: Sønden om Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ligger dernede for vor Fod, saaledes laa I for Tusender
af Aar tilbage, hin fjærne Sommeraften, da et
menneskeligt Væsen for førate Gang, sky og spejdende, knuget
af den bydende Kamp for sit usle Liv, sneg sig
gennem Skoven op til Toppen af Bakken, hvor vi
nu staar, og saa sig om og fandt, at her var
godt at være, og løftede sin Stemme og kaldte
Horden til, Kvinder og Børn, og lod dem slaa Bo
nede i Dalen, hvor Kilden gav dem Vand og Skoven
Føde. Og saaledes laa I de skønne Sommeraftener,
naar Kong Valdemar lod Blikket glide hen over
Vigen med de stolte Snekker, ud over sine Riger
og Lande. Saaledes ligger I idag, og saaledes vil
I ligge om hundrede Aar, naar vi, som nu er unge
og stærke, for længst er gaaede til Hvile.
Solen synker.
Vi forlader Udsigten og gaar ned til en Sti, der
oven over de gamle Grave fører rundt om Ruinens
Fod. Tæt inde under de røde Munkesten staar en
Bænk, hvor vi tager Plads.
Ingen af os siger noget. Den blaa Røg fra vore
Cigarer stiger op i Luften; en Myggesværm summer
over en Busk i Nærheden, og ved Siden af os dufter
Hylden stærkt i den stille Aften.
Poul Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
