Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døden.
Der var en Gang en Ungersvend, som red ud
i den vide Verden for at finde Lykken.
Det var i de lyse Nætter. Ude mod Nord stod
Himlen gyldenrød bag Jordens mørke Rand af Hegn
og Skove. Ungersvenden red forbi Haver, hvor
Nattergalene sang i det dunkle Løv, og forbi Enge,
hvor hvide Dampe stod som en. vag, mælkehvid Sø,
hvoraf Nymfer løftede deres vage, hvide Legemer.
Længe holdt han stille og lyttede til Nattergalenes
Sang — de dunkle, bløde Toner fyldte hans Sjæl,
og hans Øjne var nær ved at græde. Længe holdt
han stille og betragtede Elverpigernes Dans — og
hans Hjærte svulmede af Længsel efter at gribe et
af de luftige Legemer og kryste det fast i Favn.
Men Nattergalene tav, og Taagerne lagde sig til
Hvile i store, stille Damme af Damp, og Fod for
Fod red Ungersvenden videre, ind i den lyse Nat.
Da han havde redet længe, førte Vejen ham ind
i en stor, dunkel Skov. Lysningen i Nörd forsvandt
bag de mørke Stammer, og kun grønne Ildorme
lyste for ham i Græsset. Pust af lydløst flyvende
Vinger aandede hen over hans Ansigt, og skarpe
Fuglestemmer skreg i’ de høje Træer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
