- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1893 /
161

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Døden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

Da stod Ungersvenden af Hesten, bandt den til
■et Træ og tog dens Sadel og Hovedtøj af. Selv
lagde han sig paa det bløde Mostæppe under et
andet Træ, med Sadlen til Hovedpude og sin Kappe
over sig.

Han laa længe og stirrede op i de mørke
Bøgekroner, der tegnede deres ny Løv som et Net af
Skvgge mod den lvse Himmel. Et sagte Sus af

j O O J o

Nattevind gik gennem Trætoppene — han hørte
Frøer kvække i en Dam i Nærheden — og langt,
langt borte hulkede Havernes Nattergale, som atter
havde begyndt at synge.

Og medens Ungersvenden laa saaledes, gik hans
Tanker tilbage ad den Vej, han var kommet. Han
saa sit Hjem, hvorfra han var redet bort, da Solen
stod op; han huskede sin Moders Graad og sin
Faders Advarsler — men det var saa langt, langt

o ’ O

borte alt sammen — som noget, der var hændt ham
en Gang for mange Aar siden. Og hans Sjæl var
helt fyldt af en svulmende Jubel over, at han endelig
var ude i den store, vidunderlige Verden, i Livets
og Lykkens Land.

Med denne Følelse sov han ind, just som de
første Fugle begyndte at pippe mod Gry.

Og paa sit Leje af Mos drømte han:

Han syntes, at han atter red hen ad Vejen, forbi
det Sted, hvor han havde skimtet Elverpigernes Dans
i Engtaagen. Og han holdt stille for at se, og
Begær fyldte hans Sjæl. Men de hvide Møer
forsvandt ikke. Og ud af den bølgende Damp kom
en af dem svævende frem som ud af en aabnet
Port og nærmede sig Ungersvenden. Kun faa Skridt
fra ham standsede hun — og han saa bag den

o o

flydende Dis hendes slanke Legem skinne. Da
sporede han sin Ganger ind paa Engen — og foran
ham veg Elverpigen, vinkende med hviden Haand
— veg og veg, til hun helt var inde i Taagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1893/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free