Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Norman Hansen: En træt Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
alle vore gamle Planer og Idealer op igen, vi to
tilsammen. — Saa inderlig glad var jeg, dengang
jeg skrev det Brev, det var endnu i de naive Dage,
ser du. — Jeg fik ikke Svar straks; jeg tænkte,
Brevet kunde være gaaet tabt undervejs, og skrev
igen, og saa fik jeg til sidst Svar: Det havde været
Spøg, det hele, skrev hun, »og for Resten tror jeg
slet ikke et Ord af, hvad du skriver. Det er vist
slet ikke sandt. I Amerikanere laver jo Historier
for et godt Ord.« — Ja, du, siden den Tid er det,
jeg blev en træt Mand.
For Ærgerrigheden gik med det samme — og
Begejstring for Idealerne og de store Planer — det røg
alt sammen. — Naa, det hører jo for Resten heller ikke
til hverken i vor Alder eller her ovre. — Jeg husker
nok, dengang jeg rejste her over, hvordan jeg gik og
fantaserede om, at jeg skulde søge at bringe de to
Verdener, den ny og den gamle, til at forstaa
hinanden paa Kunstens Omraade — en lille Part af
den Opgave, forstaar du — det var alt sammen
noget, hun og jeg havde snakket om, fablet om.
Men ser du, det er gaaet mig ligesom Drengene, der
vil til Søs, fordi de synes, Sølivet er saa rask — Poesien
gaar snart baade af Søen og af Kunsten, naar man
først rigtig skal til at slide for Brødet. Og ser du, da
hun saa ikke kom, saa var det, som jeg aldrig mere
skulde bryde mig om noget af den Slags, og saa
blev jeg ved det Arbejde, jeg var kommen ind i.
— Naa, Herregud! jeg spiser da min gode Mad
hver Dag, og jeg holder en ret ordenlig Vin hjemme,
hvis du vil se, hvor jeg bor.«
Saa fulgtes vi ad ned ad Viadukten, og ved et
af de første Huse i Gaden, vi kom ind i, stansede
vi. »Her har jeg indrettet min Hule«, sagde han.
»Du undrer dig vel over, at jeg vil bo i dette
Røverkvarter. Ja det er for Resten ikke saa meget
af Nødvendighed, som fordi jeg netop har noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
