Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. St. A. Bille: Andræ og Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
paa samme Maade. Andræs Overlegenhed var af
en anden Art; den var kold, afvisende imod Alt,
hvad der fjernede sig fra hans egen sikkre Menings
faste Linie, forarget ved enhver Antydning, ethvert
Middel, som gik udenfor det strengt Korrekte. Med
Krieger kunde man dog, naar man først havde
overvundet sin Nedtrykthed, diskutere Sagen; med
An-dræ var man færdig, naar han havde sagt sit Ord.
Det laae i Andræs Natur, at naar han havde
valgt sit Udgangspunkt og Begyndelsesretningen for
Bevægelsen, saa fulgte han denne strengt logisk til
den yderste Konsekvents, som en mathematisk
Slut-ningsrække og uden Afvigelser eller Kompromisser.
Paa den Grundlovgivende havde han accepteret det
demokratiske Udgangspunkt, og fra det kom han
da til sit Forslag om et Etkammer, kun med en
lille konservativ Garanti. Da han var national,
kunde han ikke gaa ind paa den historisk-statsretlige
Theori om Hideren som Danmarks Riges Grændse,
han maatte have et absolut nationalt Grundlag for
Staten, og hans Løsen var derfor Slesvigs Deling.
I Notabelforsamlingen af 1851, til hvilken han nødigt
gik, hørte han derfor egentligt slet ikke hjemme,
men denne Forsamling var jo ikke alvorligt ment,
den var kun beregnet paa at vise Helstatstankens
Uundgaaelighed. Efterat denne Helstat var slaaet
fast i 1852, blev den altsaa Udgangspunktet for
Andræs politiske Linie, og man kan gjerne sige, at
han derefter var Helstatsmand a outrance. Det var
en besynderlig Skjæbnens Ironi, at ogsaa han skulde
i 1854 blive afskediget af det Ørstedske
Helstats-ministerium; han havde Sæde i Landsthinget fra
1853, men var kjed af denne Stilling og havde
egentligt Lyst til at nedlægge sit Mandat, men da
Krigsministeren, General Hansen efter en i Grunden
ubetydelig Afstemning forlangte, at han skulde
gaa, blev det ham en Æressag at hævde sin Plads,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
