Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. St. A. Bille: Andræ og Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
han til enhver Tid uafladeligt raadførte sig.
Hertugen af Cadore vilde, skjøndt han paa
Bemærkningen om, at han maatte erindre, at Danmarks
Tilværelse stod paa Spil, havde henkastet: »Bah!
l’existence du Danemark c’est si pm de chose/«, dog
maaskee have vundet frem, men saa kom Wørth og
Spicheren med deres afgjørende Argumenter.
Lon-donnerkonferencens indre danske Historie bliver
vistnok aldrig skreven, tnedmindre Krieger — hvad jeg
ikke troer — skulde have efterladt sig skriftlige
O o
Optegnelser derom. Cadore-Episoden vil neppe
heller blive rigtigt opklaret, thi det er ikke rimeligt,
at den danske Underhandler, Grev Frijs-Frijsenborg,
derom skulde have nedskrevet Noget.
Andræ var Rigsdagsmand næsten uafbrudt fra
1848 til sin Død, men man vilde tage høilig feil,
om man troede, at han følte sig tiltalt ved det
parlamentariske Liv. Det var lige det Modsatte.
Hans virkelige Interesse og Aandsliv var knvttet til
de videnskabelige mathematiske Arbeider, i hvilke
han præsterede noget saa Udmærket, ikke til
Politik eller Rigsdagsvirksomheden. Efter den
grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han var Kongevalgt,
lod han sig overtale til at stille sig i Faaborg, hvor
Veien var beredt for ham, saa at han ingen
Modstand fandt. Han var fri for alle Forberedelsernes
Ubehageligheder, for Kromøder og for in ambitu
prensare manus, han indfandt sig paa Valgstedet faa
Timer før selve Valghandlingen, kom, saae og
seirede. Men alligevel fandt han sig saa ubehageligt
berørt, saa degouteret ved det, en Valgkandidat til
Folkethinget skulde gaa igjennem, at han lovede sig
selv aldrig at gjentage dette Experiment, og han
holdt Ord, skjøndt han for lange Tider havde været
sikker paa den Formandsplads i Folkethinget, som
han med saa stor Dygtighed beldædte fra 1849 til
1852. I den bevægede Tid 1853, da saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
