Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Schandorph: Fra Diligencetiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
lige Ture. Nu besørger De denne Tur, hvis ikke
indstiller jeg stante pede til Generalpostdirektionen, at
De skal smides ud af Lavet.«
»Skal jeg ride fire Mil? Saa kunde jeg lige
saa godt sætte min Datter Dorothea overskrævs paa
min spattede Rallike. Aa Gud fri, frels og bevare
mig stakkels gamle Kæltring!«
»Det gør lian nok, naar De gør Deres Pligt,
Jens Olsen.«
»Det har man, fordi man har vaaren Skomager
i sin Ungdom — derfor nyder jeg ikke nær saa megen
Agtelse som Niels Møller, som var Skovfoged, før
han blev Vognmand ... Ja, Hr. Krigsraad ... jeg
skal ride, om det end sker med blødendes Hjerte
og med brændendes Taarer.«
»Det varmer alt sammen ved Vintertid, Jens
Olsen«, sagde Krigsraad Schiødte og blæste en ny
Tobakssky mod Vognmanden, som holdt følgende
Monolog ude i Porten:
»Ja se, om Ole Ibsen turde følge med og høre,
hvor gevaltig jeg bombarderede den gamle
Krigs-dromedar! Men han maatte da ogsaa indrømme alt,
hvad jeg sagde.«
II.
Naturligvis var det Løgn med »Lavs’« svære
Sygdom. Lavs fejlede ingen Ting, men Jens Olsen
havde, tvært imod Regulativet for Postilloner, der
forbød dem at tilbringe et Døgn uden for Byen, naar
de ikke var »i Tur«, sendt ham ud paa Landet med
en So og seks Grise, som han havde solgt til en
Bonde. Lavs sad i god Behold i Landsbyen og
drak Lidkøb med et Par Bønder og var saa fuld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
