Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C—r: Caspar Frederik Wegener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Sandhed og Ret. Han kunde her uden at frygte
Menneskers Dom vise stor Karakterstyrke, tillige ogsaa
en ikke ringe Offerberedvillighed og den
imødekommende Velvilje, som er den »gode Mands«
Særkende. Et løst og oversvævende Forhold til det,
som Livet havde betroet ham, var ham fremmed.
Han var en trofast Mand. Det viste sig i hans
stærkt udprægede Fædrelandssind, i hvilken Trofasthed
imod Konge, Land og Folk og — da han erkendte,
hvorledes Virkelighedens og Sandhedens Ret blev
krænket — den oprørte Retfærdighedsfølelse blev de
Magter, som kom til at virke bestemmende for hans
hele aandelige Livsretning. Det var ud af denne sin
Fædrelandsbegejstring, han talte til de unge i Sorø,
naar han ved Undervisningen i Sønderjyllands Historie
indprentede dem Ordene »secundum tenorem legis
regice« og — som der fortælles — da med funklende
o o
Øjne og løftet Stemme føjede til »og glem det
aldrig!« Det var den samme for Fædrelandets Sag
brændende Livstrang, som gav hans Deltagelse i
Forhandlingerne om de sønderjyske Forhold deres Kraft
og Varme, ligesom det endelig var den, som
fremkaldte hans Optræden i Arvefølgespørgsmaalet. Det
var talt ud af hans hele Hjerte, naar han som
Storkors af Dannebrog skrev om sit Vaabenskjold Ordene
af Ciceros »de officiis«: »omnes caritates omnium
patria una complexa«. — Han var ogsaa en trofast Mand
i Forholdet til sine Venner. Havde han end en
naturlig Trang til Ensomhed og Isolerethcd, hvormed
fulgte en vis Mangel paa Evne til at stifte
Bekendtskaber — noget, som han selv erkendte, til Dels
vel ogsaa med Savnets Følelse — og maatte som
Følge deraf Vennerne fortrinsvis søge ham, medens
han kun sjælden søgte dem, saa erkendte og følte
de ikke faa, som han i Aarenes Løb blev knyttet til
med Venskabs Baand, at han var en Mand, hvis
Trofasthed man fuldt kunde stole paa, og som ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
