- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1894 /
148

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Kiosken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

tænker paa sin Kone: hun havde dog altid bragt
ham Maden, altid saamænd, baade Vinter og Sommer,
lige til det sidste.

— Men, naa, hun var jo gammel, vilde have
fyldt tooghalvfjerds, nu, akkurat om en Maaned, og
.... vi skal jo alle den Vej og ha’ læst et Amen
over vor Grav .... Men trofast havde hun været,
og trolig havde hun hængt over sine Papæsker, ja,
det havde hun . . .

Og Hr. Tantet tænker paa deres gamle
Lejlighed i Rue Ducoedic, hvor hans Kone arbejdede med
Æskerne sammen med de to Arbejdersker . . . Hun
havde dog altid været paa Benene før Klokken fem,
for at give ham hans varme Drikke, før han skulde
afsted til Kiosken. Nu maatte han brygge den selv
og saa afsted: alle Gaderne, de var saa graa og
tomme, og der var ikke andet Liv end Mælkevognene,
der rumlede saa tungt afsted med deres Spande ....

Lejligheden, den savnede han, og saa Gaden . .
For det var saa rart at sidde udenfor sin Dør med
en Pibe mellem ni og ti, naar man kom hjem fra
Kiosken, ng alle ens Kendinger fra Nabolaget sad der i
Skjorteærmer udenfor deres Huse og snakkede ....

. . . Hr. Tantet har faaet sin lille Pibe frem, og
han tager fat paa sin Avis. Han læser af hele
Bunken kun en. Det er »Le petit Journal«.

Den læser han grundigt, mens han tit falder i
Søvn, efter Maden. Hans Hoved synker tilbage mod
Kioskens Væg, og Piben holder han i Haanden.

Aviserne ligger der baade for Lud og koldt
Vand. Men det gør ikke noget. Hr. Tantets Kunder
ved, at nu sover han; og de lægger stille deres
Sou paa Bordet, tager deres Avis og gaar igen uden
at vække ham.

Naar Hr. Tantet vaagner rigtig op, flytter han
sin Taburet ud i den friske Luft, og han giver sig
til at gaa frem og tilbage foran sit Hus — omtrent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1894/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free