- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1894 /
158

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Claussen: Mellem Landets Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i58

lardet, og der sad Folk ved smaa Borde. Talestemmer
støjede; der hørtes Nynnen af en Vise. Gennem en
Portieredør mellem Skænken og Facadevæggen
skimtedes i den anden Ende af Rummet en Dame, oprejst
ved et Fortepiano; hun bladede i noget og samtalede,
thi hun gjorde smaa hastige Bevægelser, som stod
hun midt i et Drama.

Nogle saa op paa Simon Ørtved, og den
Billardspiller, som var i Stød, kiggede med missende Øjne
hen mod Indgangsdøren, før han satte af med Queuen
og lod sin Bal løbe mageligt over det grønne Klæde.

Og fra en Stemme ved Indervæggen, hvor et
Selskab sad hjemmevant omkring tre sammenrykkede
Borde, summede Visen mere forsorent, med
røveragtige Omkvæd, som hele Kresen sang med. En
trediveaarig Mand, som sad med Ryggen til Indgangen
og Albuerne bredt ind over Bordet, sang’ besvær-

O "o

gende for:

»Baadsmands Mus,
Krussi Mussi Dus,

Tsjinglala—Tsjingiala—Lusti—la—lij

Hvorledes de skulde den Møllerdatter faa!

Filibus 1«

Nu bed han sin Cigarspids fast mellem
Tænderne i venstre Mundvig, drejede Hovedet og
skottede bag over Skuldren ligegyldig til Simon Ørtved.

»Gud ved, hvad han er for en Fyr!« sagde
han højt nok og kørte videre paa Visen om Røveren,
der smugles ind til Møllerdatteren:

»Fader kær, sa’ Adelus,
stolten Adelus,

Sækken er fuld af Rotter og Mus —«

Banefuldmægtigen var gaaet over til Skænken
for at tale med Værten. Han fortalte, hvem det
var, han førte med sig; for nu slog Værten pludselig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1894/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free