Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Norman Hansen: Smørland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
vi kan have Irlands Kyst i Sigte — lige før Middag
har vi selv set Mærket paa Kortet, hvor vi er,
dengang Dagens Champagnevæddemaal om, hvor mange
Mil vi i sidste Døgn havde sejlet, skulde afgøres —
alligevel kan vi ikke lade være at give os hen i
Stemningen og se ud mod det fjerne Taageland.
Thi det er en Aftenstund just paa den Tid, man
begynder at længes efter Land; snart en Uge har vi
været paa Oceanet, og Visheden om, at Land er
nær, gør os utaalmodige. Vort Musikkorps har lige
hørt op at spille de samme Melodier, som de hver
Eftermiddag har spillet, og som nu helt synes os at
høre Søen til; nu har de pakket deres Instrumenter
ind, og er forvandlede til almindelige Stewards igen,
der byder Appelsiner og Bananer rundt til Damerne
paa Dækket. Der er ingen andre Danske om Bord
end den unge Dame i sin Steamer-chair og jeg;
derfor har vi sluttet os helt fortroligt sammen, og
vi sidder denne Aften og taler om Hjemland og
fremmede Lande og om, hvad det egentlig er, der ligger
til Grund for Hjemfølelsen. Og hun holder paa, at
det er Sproget mer end noget andet, der knytter et
Menneske til Hjemlandet, og at Modersmaalet, naar
man i Aarevis ikke har hørt det, gør dybere Indtryk
end hvad som helst andet.
Hun sidder og visker med Foden de
Kridtstreger ud, vi om Formiddagen havde tegnet paa
Dækket til det sædvanlige Spil med runde Blikplader.
— »Jeg skal fortælle Dem en lille Historie derom«,
siger hun.
»Husker De, naar man kører med Toget
gennem Bjærgene til Pittsburgh, langs de klare Floder,
hvor hver smilende Skovskrænt skjuler for rygende
Fabriker og Smelteovne, til man kommer til selve
Byen, hvor den friske Bjærgluft er bleven til Kulos
og Sod, og den brede Flod flyder med raa Olje —
ser De, der inde i Bjærgene, langt borte fra alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
