- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1894 /
170

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Norman Hansen: Smørland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

burgh, forsulten og elendig, og driver om i Gaderne;
ingen forstaar ham, og ingen vil give ham saa meget
som en Cent —- tænk Dem saa, hvordan han gaar
ned til Floden og standser paa den høje Viadukt og
ser ned, hvor Vandet brydes mod Bropillerne, det
tykke, graa Flodvand med det glinsende Oljelag
oven-paa — saa slæber han sig ind i den lille Ventesal,
som de elektriske Sporvogne har bygget for deres
, Passagerer ved Viadukten — han var saa dødstræt og
frøs, thi det var en kold Efteraarsdag, og han følte
sig saa forladt og saa ganske umulig i Verden —
han havde jo ikke engang et Sprog ....

Men delinde i den lille Ventesal stod to Damer
og saa ned ad Broen, om ikke Sporvognen snart
kom. Og op ad den skraa Viadukt, ved Siden af
Sporvognsskinnerne, kørte sværtlæssede Vogne, hver
med kun en Hest for, og Kuskene raabte og piskede
paa deres Dyr for at faa dem til at trække Læssene.
Og de to Damer stod og ynkede de stakkels Dyr.
Og de talte Dansk sammen. Som han da sad der
paa sin Bænk, det arme, elendige, pjaltede Menneske
og hørte efter og slugte dem med Øjnene — ja, han
stirrede, saa det var helt uhyggeligt! Og det var
sikkert ikke for at bede om Penge — det kan have
været Mandens næste Tanke — men det, hans Øjne
sagde, var Rørelse og Glæde over at høre sit
Moders-maal igen.

Saa vendte den ene af de to Damer sig om fra
Hestene — og idet hun fik Øje paa Manden og saa,
hvor han sad og stirrede paa dem, for hun
uvilkaarligt sammen; hun greb sin Veninde i Armen
og sagde højt til hende, ogsaa paa Dansk: »Pas paa
den ækle Bølle dér sidder; jeg er vis paa, han vil
stjæle dit Ur!«

Da saa han saa hundebedrøvet paa de to Damer
og gik stille ud af den lille Ventesal ned mod den
mørke Flod. — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1894/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free