Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Den danske Isliavsfarer Jens Munk.
Afmagt, saa Munk flk nok at gøre med at faa dem
ned i Køjerne igen.
Sidst i April begyndte Graagæssene at komme,
hvilket vakte stor Glæde blandt de haardt
hjemsøgte Sømænd, som allerede begyndte at haabe, at
Sommeren var nær for Haanden; men ogsaa denne
Gang blev de haardt skuffede; endnu i lange Tider
var det jævnlig haard Frost, især naturligvis om
Nætterne.
I Løbet af April Maaned var ikke mindre end 18
Mand bukket under for Skørbugen: der var nu kun
14 tilbage, og af disse havde ved Maanedens
Udgang kun 4 saa mange Kræfter, at de med største
Møje kunde begrave deres døde Kammerater. Maj
Maaned begyndte om muligt endnu mere
trøstesløst, idet i de første Dage kun Munk selv og
Underkokken kom af Køjen. Den 6. Maj døde John
Wat-son, den anden engelske Styrmand, og først efter
nogle Dages Forløb lykkedes det Munk og de to
Mand, der endnu orkede noget, at faa ham og de
andre stedede til Jorde. Der var nu ikke længer
Tale om at bære Ligene til Graven, de maatte
slæbe dem paa en lille Slæde, som ellers i
Vinteren var bleven brugt til at hente Brænde med.
Den 11. Maj var det en meget stræng Kulde,
saa at ingen den Dag kom af Køjerne. Den næste
Dag døde endnu to Mand; »men Gud véd, hvad
Elendighed vi led, førend vi fik begravet deres Lig«.
Det var de sidste, som i det hele taget blev
begravne; fra nu af formaaede den ulykkelige Munk
ikke engang at faa dette udført, saa Ligene maatte
blive liggende om Bord.
Endelig i den sidste Halvdel af Maj tog det lune
Foraarsvejr fat med dejligt klart Solskin, og Masser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
