Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Den danske Isliavsfarer Jens Munk.
og kunde intet hjælpe den anden. Maven var tidig
nok og havde Appetit til Mad, men Tænderne kunde
ikke stede det til, og der var ikke én af os saa
stærk, at han kunde gaa ned i Rummet og
hente os en Drik Vin. Kokkedrengen laa død ved
min Køje, tre Mand laa døde paa Styrepligten, og
to Mand vare i Land, som gerne vilde have
været om Bord igen, men det var dem umuligt;
thi de havde ikke saa megen Styrke i Lemmerne,
at de kunde selv hjælpe sig op i Skibet, saa at
baade de og jeg laa aldeles forsmægtede, fordi vi
nu i fire hele Dage intet havde faaet til Legemets
Ophold. Saa jeg nu forventede intet andet, end at
Gud vilde gøre Ende paa denne min Elendighed og
tage mig til sig i sit Rige. Og efterdi jeg mente, at
det skulde have været det sidste, jeg skrev i denne
Verden, saa skrev jeg et Skrift, saalydende:
Efterdi jeg nu ikke længer haver
Forhaabning at kunne leve udi denne Verden, da
beder jeg for Guds Skyld, om nogle kristne
Mennesker hænder hid at komme, at de mit arme
Legeme med de andre deres, som herhos findes,
udi Jorden ville lade begrave, tagende Løn
derfor af Gud i Himmelen. Og at denne min
Relation maatte blive min naadigste Herre og
Konning tilstillet; thi hvert Ord, som her udi
findes, er altsammen sandfærdigt, paa det min
store Besværlighed og ynkelige Afgang maatte
komme min fattige Hustru og Børn tilgode.
Hermed al Verden god Nat, og min Sjæl i
Guds Haand!
Jens Munck.«
Endnu var Jens Munks Time dog ikke slaaet;
hvordan det end gik til, holdt han dog Livet oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
