Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Engelskmændene og vort Forhold til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
ukjendt hos os; flere af de bedste nyere engelske
Forfattere kjendes endog af Navn kun af et Mindretal.
Hvorfor reiser man ikke i større Udstrækning til
England? Jeg vil nævne og imødegaa nogle af de
almindeligste Indvendinger: 1) Opholdet er kostbart, siger
man, Kosten daarlig, Taage og Træk er man stærkt
plaget af. Nuvel, der er god Anledning for at bruge
Penge; men naar man kan leve i en Pension for
20—30 Kroner Ugen, kan man dog ikke kalde
Opholdet særdeles kostbart; om de kraftige Kjødspiser 3
Gange daglig, oftere ledsaget af sure Puddinger, ikke
behager alle Ganer, saa har man jo dog sin Frihed, og
man vænner sig snart til Kosten. Hvad Taagen angaar,
har jeg ikke i de 2x/2 Sommermaaneder, jeg ifjor tilbragte i
England, eiheller i de 3 Uger deraf, jeg var i
London, oplevet en eneste Taagedag, og om Dørene her og
der har Sprækker forneden, saa at man kan faa sin Post
derigjennem, lider man dog ikke derunder saalidt som
under den engelske Skik at have mange Vinduer aabne
i Sommertiden. 2) De engelske er meget utilgjængelige
for fremmede, siger man. Ja, en vis Tilbageholdenhed
ved første Bekjendtskab synes at høre med til deres
Karaktertræk. Det synes, som om Engelskmændene i Lighed
med Filosofen Lotze betragter det som den første
Næstepligt at lade ethvert Menneske faa gaa sin egen Vei
uforstyrret; derfor indlader de sig ikke synderlig med
fremmede Medreisende i Jernbanekupéerne, medmindre
man henvender sig til dem; men isaafald kan de være
Elskværdigheden selv. Deres Tilbageholdenhed er kanske
ogsaa en Følge af en vis stoisk Selvstændighedsfølelse,
en vis Hævdelse af egen Værdighed og en
Sandheds-kjærlighed, der forsmaar tomme Komplimenter. Dette
forhindrer imidlertid ikke, at de er yderst hjælpsomme,
høflige uden Kunster, ogsaa mod fremmede; lærer man
dem at kjende, viser de sig udholdende og trofaste i
Venskab, om de end — næsten som Nordmænd —
ikke ofte lader sine Følelser faa Udtryk i Ord. Jeg selv
kom næsten uden Anbefalingskort til England, men blev
dog overalt hjulpet og vel modtaget. 3) Man frygter
den orthodokse Stivhed og den for fremmede ubehagelige
puritanske Søndag. Rimeligt er det jo, at der hos et
oprigtig religiøst Folk som det engelske ogsaa maa findes
mange Individer, der følger Skikkene uden at eie den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
