Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - 10. 1526. 26. Jan. (Kiel). Artikler, vedtagne i Kiel, til nærmere Forklaring af Recessen 19. Juli 1525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 1526. 26. Jan.
ning af Recessen, som Byen dog haabede at Kongen ikke vilde billige.
Paa Lybæks Anmodning ansatte Kongen et Møde til Bilæggelse af
Striden; det var først bestemt, at Mødestedet skulde være Flensborg,
men dette forandredes siden til Kiel, da de lyneborgske Gesandter, som
Lybæk havde opfordret til at mægle i Forening med Hamborgerne,
nødig vilde rejse saa langt nord paa.
Mødet i Kiel aabnedes 24. Jan. Efter at den lybske Borgemester
Thomas v. Wickeden havde fremsat de lybske Besværinger, svarede
Frederik Fs Kansler Wolfgang v. Utenhof herpaa: da man i Danmark
havde været bange for, at de lybske Krigsfolk skulde være dragne
bort fra Gulland, og havde frygtet nye Troløsheder af Søren Norby,
havde man for alle Tilfældes Skyld sendt en større Styrke derover,
men kun ladet 200 Mand gaa i Land; desuden var det nødvendigt.
at Krigsfolket paa Visborg stod i Kongens Ed, da Slotsloven og den
tro Haand ellers ikke betød meget. Da den danske Konge imidlertid
ønskede den stadige Strid om Gulland endelig bilagt, foreslog Utenhof,
at man skulde underkaste sig Hamborgs, Lyneborgs, Wolf Pogivischs
og Henrik Rantzaus Mægling. Paa Hamborgs Anmodning gik Lybæk
ogsaa ind herpaa. Under de paafølgende Forhandlinger krævede Ly
bæk, at der skulde oprettes en helt ny Reces, og holdt fast paa, at
Krigsfolket ikke maatte staa i Kongens Ed; den sidste Fordring gik
man ind paa fra dansk Side, men forlangte saa, at Lybæk skulde
udnævne en anden Amtmand i Stedet for Henneke Ahlefeldt. 26. Jan.
bleve Mæglerne enige; de vedtagne Artikler opsattes skriftlig af Johan
Wetke, oplæstes af denne i Kongens Gemak for begge de stridende
Parter og godkendtes af disse. 1
In Gades namen amen. So up vorschrivinge des durch
luchtigsten, grotmechtigsten, hochgebornen fursten und herren,
herren Fredericks, to Dennemargken, der Wende und Gotten
konynges, erwelten konynges to Norwegen, hertogen to Sles
wick, Holsten, Stormaren und der Ditmerschen, graven to 01-
denborch und Delmenhorst etc., de gestrengen und ersamen
heren radessendebaden der stede Lubeck, Hamborg und Lune
borg bynnen dem Kyle am avende conversionis Pauli im 26.
jare syn tom handel gekamen idtlike gebreke und sunderliges
de verdudeschinge des jungest gemakeden Godtlandeschen recess,
bynnen Lubeck anno etc. 25, mydtwekens na divisionis aposto
lorum vullentagen und vorzegelt, nnd anderer artikel, so twi
schen ko. w. und dem erbaren rade to Lubeck darsulvest upt
lengeste verhandelt, heft int ende ko. w. benevenst den van
Lubeck, beyder dele, bewilliget und nagegeven:
1 Allen V, 89 ff. Schåfer, Geschichte von Dånemark IV, 75 ff. Protokol
over Forhandlingerne i Kiel (Hansestæderne A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
