Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
1533. 5. Dec
end thee noget begynde at
handle om hvadt tvidragt, som
thee thaa forene schulle, først
alle tiilsamel vedt theris eedt
forlige thennom och udtkese
en ofverherre och sketzherre,
saa om begge partene icke
kunde fordragis, om thee ene
8 kende et och the andre 8
et andet, thaa schal theris
mening vedt magt blifve,
som samme sketzherre tiil
faller; dog hvad 12 af samme
vore 16 raadt endreteligen af
sigendis vorde, thet schal vedt
magt blifve uden sketzherre 1.
Och hvad saa kend eller af
sagdt blifver, som forscrefvit
staar, thermet schulle vii begge
ofverighet och thesligiste thee
vore 16 raad thennom samb
tygke, altingist met nøge lade
uden al ydermere rettergang
eller skotzmaal. Och thersom
samme vore 16 tiilskickede
raad forenes saa, at the tage
nogen sketzherre af Danmar
ckis riige eller af furstendo
men, thaa schal hans herre,
som hand under besiddendis
er, vere forpligtet at forlade
hannom sin eedt och pligt, saa
tiidt och ofte hand udi slig
sager handle schal.
1 Se Indledningen.
ock tovorne, er die erkantenus
in der twidracht und erringe,
dar se umme hoscheden sin,
geschut, samptlicken und eim
drechtigen by erem eede eines
upmans und scheedesrichter
vorgliken und vorenigen alzo
und darumme, efte se sick
des utsprackes nicht kunden
vorliken unde vordragen, dat
eines deeles achte jegen des
andern deels achte sententier
den und spreken, welckem
parte alsdan desulvige upman
in der saken byfallen werdet,
dem sal dat ånder part to fol
gende schuldich sin, unde dar
mede sollen wy heide averic
heit mit den sostein rethen in
der saken nichtes mer vorne
men, sonder an der erkante
nus sonder jennige rechtganck
edder appellation genuegen
laten. Doch wat under sostein
rethen twelve aileens und
eenich erkennen, besluten und
afzeggen, dat sal alwege ane
upman by machte bliven. Un
de wy avericheit, darunder die
upman und scheedesrichter bo
seten is, sollen in lyker mate
deme upman sine eede, plichte
und gelofte, so ofte idt in sol
ker handelung von noden sin
werdt, to vorlaten vorplicht
sin, so verne he under kon
nickliche maiestat to Denne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
