Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 1537. 10. Sept.
hvilcket som gifvit och schrefvit er udi Halmstade maandagen
nest efther vor froue dag nativitatis, aar efther Gudts byrd tu
sinde fæmhundrede tredive paa thet siuende.
51.
1538. 9. April (Brunsvig). Forbundstraktat paa 9 Aar for
Religionssagers Vedkommende mellem Christian III og det
Schmalkaldiske Forbund.
O: Original paa Pergament (med 7 vedhængende Segl).
Tr.: Hortleder, Von den Ursachen des Teutschen Kriegs (2. Ausg.)
1, 1517 18. Liinig, Teutsches Reichs-Archiv. Pars special. 1. Contin.
2. Forts. (Vol. 7) S. 207—10. Du Mont, Corps dipl. T. 4. P
. 2. S. 162 ff.
Krag og Stephanius, Christian IIFs Hist. II, 565—72.
Da Forbundstraktaten af 22. Jan. 1532 (Nr. 24-) mellem Chri
stian III og de fyrstelige Medlemmer af det Schmalkaldiske Forbund
kun gjaldt for enkelte Tilfælde og udløb i Jan. 1538 og dens Afløser
Traktaten af 5. Okt. 1536 (Nr. 4-4-), vistnok ikke er bleven opfattet
som retsgyldig afsluttet, — ftere af dens Bestemmelser vare jo ogsaa
allerede ved dens Udfærdigelse uden Betydning — sendte Christian
HI, der formedelst det usikre Forhold til Kejseren og Pfaltzgrev
Frederik onskede en nøjere og mere betryggende Forbindelse med
hele det Schmalkaldiske Forbund, som i 1536 var bleven stærkt ud
videt, sin Kansler Wolfgang v. Utenhof til Forbundets Møde i Schmal
kalden i Febr. 1537 for, som det synes, ligefrem at forestaa hans Op
tagelse i Forbundet. Herfor vare dog hverken Fyrster eller Stæder
stemte. Derimod foreslog Kurfyrsten af Sachsen og Landgrev Filip
af Bessen, at Forbundet som saadant skulde slutte Forbund med Chri
stian III, saaledes at begge Parter skulde hjælpe hinanden i Tilfælde
af Angreb af hvemsomhelst med 3000 Mand Ul Fods i 3 Maaneder
eller Penge i Stedet, regnet 4- Gl. maanedlig for hver Knægt, hvis Trop
per ikke kunde skaffes hurtig nok. Begge Parter skulde staa enige i
Beligionssagen, og den ene maatte ikke uden den andens Vidende del
tage i noget paveligt Koncil. De fyrstelige Medlemmer gik ind herpaa,
men Stædernes Repræsentanter erklærede, at de ikke havde Fuldmagt
Ul at vedtage noget saadant, og fastholdt deres Vægring, skønt baade
Kurfyrsten og Landgreven indtrængende forestillede de sachsiske Stæder
og Hansestæderne, at de let kunde baade angribes og understøttes fra
Danmark, hvorfor det var af den største Vigtighed for dem, at Chri
stian III, der var Evangeliet hengiven, blev ved at være Herre i Dan
mark, og at ikke de burgundiske fik Herredømmet dér, da de saa vilde
kunne ødelægge hele Stædernes Handel. Man blev da enig om, at
Stædernes Gesandter skulde forelægge Sagen for deres Herrer; Sachsen
og Hessen skulde saa sende Kongen Besked inden Trinitatis [27. Maj].
De sachsiske Stæder holdt derefter Mode i Brunsvig for at drøfte
Sagen, og 19. April 1537 meddelte Slæderne Goslar, Magdeburg, Brun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>