Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
1540. 14. April.
efter Stilstandens Ophør, da han ikke kunde opsætte at slutte Atliancer
med andre, mdtil den var udløben, og skønt Regentinden indtrængende
forestdlede Kejseren, at Nederlandene ikke kunde udholde en ny Krig
med Danmark, da en Standsning af Handelen paa Østersøen helt vilde
ødelægge dem, skete der dog intet fra Kejserens Side. Paa det store
Mode i Fi ankfurt i Febr.-Marts 1539 drøftedes Sagen mellem den ham
borgske Borgemester Hr. Johan Rodenburg og Melchior Rantzau, og
efter den mellem dem trufne Åftale henvendte Hamborg sig 17. Juni
1539, da der stadig intet Svar kom fra Nederlandene, til Melchior
Rantzau med Tilbud om at forsøge at bringe en Forhandling i Stand.
Tilbuddet blev modtaget fra dansk Side, og 9. Juli rettede Hamborg en
Henvendelse til Regentinden, der 26. Juli gav et imødekommende Svar,
hvoii hun udtalte Ønsket om en ForlamgeIse af Stilstanden, men er
klærede forelobig ikke at kunne udtede sig nærmere, da hun først
maatte skrive til Kejseren derom; hun lovede dog bestemt Svar inden
1. Rov. inder 21. Okt. meddelte hun ogsaa Borgemestre og Raad i
Hamborg, at da baade hun og Kejseren gerne saa Striden mellem
Pfalzgrev Frederik og Christian III bilagt, var hun villig til paa Kej
serens Vegne at forhandle med de Gesandter, som Christian III maatte
sende til hende. Christian III, hvem Hamborg 5. Nov. meddelte dette,
svai ede 22. Nov., at han med det første vilde sende Gesandter til Ne
derlandene, og opfordrede Hamborg til ligesom forrige Gang at sende
Gesandter med for at mcegle. Hamborg var i Begyndelsen noget be
tænkelig hei ved, da de i deres første Skrivelse til Regentinden havde
tilbudt det, men alligevel ikke havde faaet nogen Opfordring dertil; de
gik dog ind paa at lade Byens Sekrelær M. Herman Rouer, der ogsaa
havde deltaget i Forhandlingerne 1537, følge med.
Den 9. Dec. udstedfes Fuldmagt og 12. Dec. Instruks for de danske
Afsendinge, Hr. Ove Vincentsen Lunge, Godske Rantzau, Peder Svave og
Sekretæren Casper Fuchs. I Instruksen paalagdes det dem at hævde
Kongens ubestridelige Ret til hans Riger, hvis der stilledes Krav om,
at han skulde afstaa dem, og paa en eventuel Klage over, at man
havde brudt det Christian II givne Lejde, at svare, at Kong Frederik I
havde tilbagekaldt den Biskop Knud Gyldenstjerne først givne Fuld
magt og udtrykkelig forbudt ham at slutte nogen Øverenskomst med
Christian II. Knud Gyldenstjerne havde ogsaa kun beseglet Lejdet
med sit eget Segl og maatte derfor svare til den Sag; desuden havde
Christian II ikke seiv overholdt Lejdet. Hvis der stilledes Fordring om,
at Christian III skulde give Christian II og hans Døtre noget, skulde
man pi incipaliter afslaa det, da Kongen ikke skyldte dem noget, men
hvis Forhandlingerne skulde strande herpaa, maatte Gesandterne, saa
fiernl en bestandig Fred derved kunde opnaas og denne blev sikret af
Kejseren, Regentinden og nogle Kurfyrster og Fyrster, erklære, at Kon
gen af Ærbødighed for Kejseren vilde give hver af Christian IFs Døtre
5000 Gl. aarlig i 10 Aar; endvidere vilde han give Christian II fri,
naai det kunde ske paa en farefn Maade, og give ham et eller to
Slotte i Danmark til Underhold, saaledes som han seiv kunde blive
tnig med ham om. Kunde en endelig Fred ikke opnaas, maatte Ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
