Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 1540. 14. April.
med, at de samme Fgrster undtoges som i Stilstanden af 3. Maj 1537,
hvilken de i det hele erklærede sig villige til at forny, kan med Æn
dring af Tiden. Derimod erklærede de ikke at kunne gaa ind paa
nogen Skadeserstatning til de 3 Stæder, medmindre det i Forvejen af
en af begge Panter udnævnt Kommission fastsloges, hvilke Skibe der
vare solgte før og hvilke efter 1. Febr. 1537, og de maatte saa til Gen
gæld kræve Fangerne frigivne, i alt Fald for den Tid, Stilstanden kom
til at gælde. Den forlangte Tillægsbestemmelse om Ikke-Anholdelse af
nederlandske Skibe fandt de overflødig, da dette Punkt var tilstrækkelig
betrggget ved den forrige Traktats Bestemmelser. Da ingen af Panterne
vilde fravige deres Standpunkt og de danske Gesandten erklærede, at
de af Mangel paa tilstrækkelig Fuldmagt ikke kunde strække sig videre,
blev man 6. Febr. enig om, at Peder Svave og Herman Rouer skulde
blive liggende i Nederlandene, medens Godske Rantzau og Casper Fuchs
skulde rejse hjem for at forelægge Kongen Sagen og faa nye Ordren.
Med Instruks og Fuldmagt af 6. Marts sendtes derefter Eske Bilde
og Casper Fuchs til Nederlandene for i Forening med Peder Svave at
føre Forhandlingerne videre. Med Hensyn til Ikke-Anholdelsen af Ski
bene skulde de principaliter hævde, at denne Artikel alt var afgjort i
den Saarige Stilstand 1537, og Kongen kunde ikke gaa ind. paa noget
1 illæg hertil, ikke fordi der laa nogen Vægt derpaa, men det var en
Rigets Herlighed, som altid havde været brugt og ikke kunde opgives
uden Rigsraadets Samtykke; de maatte dog erklære, at den tidligere
Artikel skulde forstaas saaledes. Vilde Nederlænderne alligevel ikke lade
Fordringen falde, maatte de som Forslag fra Mægleren gaa ind paa,
at begge Parten skulde have Lov til at anholde hinandens Skibe og
Folk og bruge dem, dog mod tilbørlig Sold; kunde det heller ikke op
naas, maatte de gaa ind paa, at ingen af Parterne maatte gøre det,
dog skulde de se at faa indført Ordene: »Rigets Friheder og Rettigheder
ukrænkeH, ligesom Artiklen kun skulde gælde, saalænge Stilstanden
varede; til allersidst maatte de gaa ind paa, at Kongen under Stilstan
den ikke maatte anholde eller tvinge nogen til Tjeneste, ej heller tage
nogetsomhelst ud af Skibene. Med Hensyn til Deventers, Campens og
Zwolles Fordringer skulde de holde paa det tidligere indtagne Stand
punkt, først Henvisning til ~de i Traktaten af 3. Maj 1537 udpegede
1 oldgiftsdommere, derefter Afgørelse af Erstatningens Størrelse ved den
tidligere foreslaaede Undersøgelseskommission og Betaling ide folgende
3 Aar; men hvis det ikke kunde opnaas, maatte de forlige sig med Stæ
derne om en Betaling i rede Penge, at erlægge tidligst 3 Maaneder efter
Ratifikationen. Kongens Forbundsfæller skulde undtages ligesom i Trak
taten af 3. Maj 1537; hvis det ikke kunde opnaas, skulde de lade For
handlingerne strande herpaa. Artiklen om Fangerne maatte de lade
falde, d a Georg Schenck nu var død. Det befaledes dem at kræve en
Stilstand paa mindst 3 Aar, men i en eftersendt Skrivelse af 8. Marts
tillod Kongen dem at gaa ind paa 1 Aar, og han befalede dem at
fremskynde Forhandlingerne saa meget som muligt af Hensyn til det
truende Forhold til Sverrig. Forhandlingerne aabnedes igen 2. April,
nu i Gent, hvor Kejseren da opholdt sig. De nederlandske Under
handlere vare Ærkebispen af Palermo, Hr. v. Mallenbois, Præsidenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
