Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 1540. 1. Nov.
ogsaa rede til at give den personlige Forpligtelse; Boden havde han
for saa vidt heller ikke noget imod, men da han aldrig havde set en
saadan Bestemmelse i et Forbund, vilde han, hvis Valget stod til ham,
htlleie lade det blive ved »den kristehge Tro og Love«. Kong Gustav
meddelte saa 54. Okt, at han var villig til at lade Forbundet udfær
dige uden Bødebestemmelse og i det hele, saaledes som Christian III
ønskede det. Inden der imidlertid kunde komme noget Svar herpaa
fra Danmark, sendte Gustav I 30. Nov. 1537 sin Sekretær Jørgen
Leuthner til Christian III med en tgsk Kopi af Forbundstraktaten, da
han, som han skrev, ikke rigtig vidste, om Christian III forstod dansk,
og med Forslag til nogle Ændringer, som han fandt det rettest at fore
tage nu. Disse gik for det første ud paa, at Indledningen og Kon
gernes og Rigsraadernes Forpligtelse til at overhalde Traktaten skulde
have en mere forbindende Form; dernæst foresloges: i § 16 (den se
nere Kalmartraktats § 18) tilføjet en Passus om, at alle tidligere af
sluttede Forbund med fremmede herefter skulde være døde og magtes
lose, i § 17 tilfojet, at hvis nogen Undersaat i et af Rigerne satte sig
op mod deres Konge eller dennes rette Årvinger, skulde de andre hjælpe
til med at straffe ham og bringe ham til Lgdighed (Kalmartr. § 21);
i § 18 og 19 (Kalmartr. § 23) skulde tilføjes, at Voldgiftsmændene skulde
vælges: mit unserm wissen und willen; endvidere foresloges, at man
i Forvejen skulde enes om de i §27 ommeldte Voldgif/sdommere. Gu
stav I var desuden noget betænkelig ved flere Artikler, der efter hans
Mening mere vare til Gavn for Adelen end for de to Konger. Chri
stian III erklærede sig 30. Jan. 1538 vel tilfreds med disse Ændringer
og foreslog ogsaa seiv nogle mindre Forandringer: Der skulde gives
§ 3 en videre Udstrækning, da der i § 10 stod, at Danmark skulde
hjælpe Sverrig mod hvem som helst; i det af Gustav I foreslaade Til
læg til §17 foresloges: tilkommende Konger i Stedet for: rette Arvin
ger, da Kong Christian ikke kunde betage Rigsraadet og Stænderne
deres frie Kaar; ligeledes skulde den i § 28 indeholdte Klavsul, hvori
der forbeholdtes Kong Gustav og Sverrigs Rige Ret til at gøre deres
Fordringer paa Gulland gældende, have en Tilføjelse om, at dette skulde
ske i Overensstemmeise med Traktaterne og Recesserne, altsaa i Ren
hold til Malmøtraktaten afd. Sept. 1524 ved en Voldgiftskendelse.
Hermed standsede foreløbig Forhandlingerne om en ny Traktat.
Gustav I havde længe været misfornøjet; han havde trods idelige Ma
ninger stadig ikke faaet de norske Slotte Aggershus og Bahus samt
Vigen, der vare lovede ham i Pant for hans Forstrækninger til Chri
stian III under Grevefejden, ja han havde ikke engang kunnet opnaa
at faa en betrgggende Forskrivning for Pengene; Bestemmelsen i § 8
i Hamborgerfreden af U. Febr. 1536 om, at Christian III ikke maattc
hjælpe ham, hvis han ikke vilde underkaste sig eller efterkomme dennes
Kendelse i Striden med Lybæk, Greven af Hogas Årvinger og Bern
hard v. Melden, indgod ham stadig Mistillid; særlig forbitret blev han
endvideie paa denne lid over, at Sachsen og Hessen med flere andre
paa det store Møde i Brunsvig i April 1538 indtrængende havde talt
Bernhard v. Mehlens Sag hos Christian III og antydet, at en Tilfreds
stillelse af v. Mehlens Krav var en Betingelse for en Forbindelse mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
