Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 1540. 1. Nov.
da Hr. Mogens Gjoe blev syg, sendtes i hans Sted Hr. Axel Brahe.
Deres Instruks tillod dem at gaa ind paa Betalingen af Gustav Fs
Tilgodehavende, om fornødent paa én Gang, men helst i ftere Terminer,
og at forpligte sig til at holde Indlager i Lybæk eller et andet Sted,
hvis Betalingen ikke skete Ul den fastsatte Tid. Med Hensyn til de
svenske Adelsmænds Gods i Danmark skulde de henvise til Bestemmel
serne i Bitraktaten af b. Sept. 152b til Malmøtraktaten angaaende det
Gods, som da ikke var solgt eller pantsat; disse Bestemmelser vare
formentlig blevne opfyldte, hvis ikke, var Kongen villig til at gore det.
Hele Spørgsmaalet om de Krav, som Adelsmænd i et af de 3 Riger
kunde gøre paa Gods i et af de andre, var siden henvist til Paaken
delse af Voldgiftsmænd fra begge Riger i Halmslad; Modet der havde
ganske vist ikke ført til noget Resultat, men Christian III var villig
Ul at lade Sagen komme for begge Rigers Raad Ul endelig Dom. Hvis
Kongen af Sverrig imidlertid mente, at Sagen ikke kunde ordnes ved
Dom, og Gesandterne fik Sikkerhed for, at Gustav I vilde give Reversal
paa det mellem Rigerne sluttede Forbund — vilde Kongen af Sverrig
dateie denne paa det forestaaende Mode, vilde Christian III ogsaa give
ny Reversal — maatte de erklære, at Christian HI for at faa Striden
bdagt vilde give den svenske Adel Erstatning i Penge eller Gods for
dens Gods i Danmark, saafremt den vilde gaa ind paa rimeliae Yilkaar,
men dens eget Gods kunde han ikke give den tilbage, da den danske
Adel havde købt det af den danske Konge, hvem det lovlig var tildomt;
holdt de svenske absolut fast paa at faa deres eget Gods tilbage, maatte
de tilsidst gaa ind derpaa, hvis al Uenighed dermed kunde blive bilagt.
Det kom til at trække længe ud med Modets Aabning. De danske Ge
sandter vare ganske vist i Begyndelsen af August refste fra København,
men blev foreløbig i Rønneby, da de, forinden de overskred den sven
ske Gramse, vilde have et Lejde af den svenske Konge, og deres Bud
Uaf foist denne i Stockholm. Gustav I fandt dette Lejde aldeles unod
vendigt, da han og Christian III altid havde været gode Venner og
det aldrig havde været Skik mellem dem at kræve et saadant. Han
udfærdigede del dog 2. Sept., og efter at have modtaget det i Rønneby
10. Sept. refste de danske Gesandter straks til Sos Ul Kalmar. Her
var imidlertid kun kommen en Del af de svenske Gesandter; de vig
tigste, Kansleren Conrad v. Pyhy, Sten Eriksson (Leijonhufvud) og Bir
ger Nilsson (Grip), manglede endnu, og for deres Ankomst kunde de
andie Gesandter ikke indlade sig i Underhandlinger. Først 8. Sept.
udstedle Gustav I paa Stockholms Slot Instruksen for de svenske Under
handlere: de ovennævnte tre samt Marsken Hr. Lars Siggesson
(Spane), Hr. Johan luresson, Hr. Karl Eriksson (Gyllenstierna),
Hr. Måns Johansson (Natt och Dag), Hr. Christoffer Andersson og
Sekretæren Clement Hansson. 28. Sept. kom Conrad v. Pyhy til Kal
mar, og 5. Okt. endelig Sten Eriksson og Birger Nilsson. Den 7. Okt.
kunde Forhandlingerne da tage deres Begyndelse. De svenske erklæ
lede, at Grunden til, at Sverrig hidtil ikke havde villet give Reversal
paa Forbundet, var, at den danske Konge ikke havde betalt sin Gæld
hl Gustav I og ej heller, som lovet, havde givet ham de norske Len i
Pant. De krævede derfor, forinden de kunde indlade sig paa videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
