Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
1541. 14. Sept.
A
rejsle tilbage til Kalmar for al forelægge deres Konge og de øvrige
Raader Resultatet af Forhandtingerne. Det trak længe ud med deres
Tilbagekomst. 3. Sept. skrev de til Christian III, undskyldte Forsinkel
sen og meddelte, at Kong Gustav vikle møde paa Grænsen 9. Sept., men
forinden vikle de, som aftalt, møde hos Kongen med Forbundet og
bringe alt i Orden. Først den II. Sept. modtog Christian III denne
Skrivelse og skrev straks tilbage og bad Gustav I blive i Kalmar, indtil
hans Raader havde været hos Kongen, da det var saa vanskeligt at
skaffe Underhold paa Grænsen; 13. Sept. skrev Christian III paang til
den svenske Kansler og bad ham endelig fremskynde Sagen, da han
ikke kunde vente længere. Samme Dag meddelte Kong Gustav Chri
stian III, at han nu sendte sine Raader tit ham for at bringe For
bundet i Orden, og han bad Christian III derefter give Mode paa
Grænsen og siden folge med til Kalmar og blive der nogle Dage, for
at de personlig kunde tale om olle magtpaaliggende Sager. Christian
III takkede 15. Sept. for Indbydelsen til Kalmar, som han dog ikke
kunde modlage, da han efter Forhandlingerne i Aahus havde ordnct
sine Sager saaledes, at han saa hurtig som muligt maatte rejse til
bage, men han vikle møde Kong Gustav paa Grænsen; han bad ham
indtrængende sende Raaderne snarest. En af de følgende Dage modte
de svenske Kornmissærer, Hr. Conrad v. Pyhy, Hr. Johan Turesson,
Hr. Gustaf Olsson, Svante Sture, Christoffer Andersson og Jørgen Nor
man ogsaa hos Christian HI i Rønneby. De medbragte et tysk Ud
kast til Forbundstraktaten, dat. Brømsebro, »am tage exaltationis crucis,
der da ist der funfzehende tag des monats Septembris«. Dette Udkast
var i det væsentlige en Oversættelse afKalmartraktaten af 1. Nov. 1510,
dog var der foretaget en Del Ændringer: Indledningen var stærkt for
korlet; Begyndelsen af § 3 havde faaet en mere almindelig Form; § 9
i Kalmartraktaten var helt udeladt; i § 10 (Kalmartr. § II) udelbdes
Nævnelsen af de Lybske; i § 15 (Kalmartr. § 18) var det sidste Punktum
sat til, og desuden indeholdt den en Bestemmelse om, at den Overhjælp,
som Rigerne gensidig skulde yde hinanden, skulde fastsæltes af Kon
gerne paa deres Mode paa Grænsen og optages i en særskilt Traktat,
og at den Omstændighed, at ei af Rigerne slutlede Fred, naar det an
det ikke vilde yde denne yderste Hjælp, ikke skulde betragtes som Brud
paa Traktaten, dog skulde det Fred sluttende Rige sorge for, at det
andet ogsaa blev optaget i Freden; §16 var ændret til den Form, den
fik i Brømsebrotraktaten; i § 22 var r den evige Tid« retlet til 50 Aar;
i det tyske Udkast var dernæst indsat en § 23, der formlen den i Kal
martraktatens § 26 indeholdte Ophævelse af tidligere afsluttede Traktater,
som maatte være i Modstrid med dette Forbund, tillige indeholdt en
Passus om, at hvis Lybæk, Greven af Hoya, Bernhard v. Mehlen og
de andre i Hamborgerfreden nævnte inden den omtalte Kendelses Af
sigelse med Magt angreb Gustav I, skulde Kong Christian III yde denne
Hjælp efter Forbundet, men Gustav I skulde saa ogsaa være forpligtel
til, naar de nævnte begærede Kongen af Danmarks Kendelse, da at
mode og underkaste sig den, endvidere en Passus om, at hvis en af
Parterne ønskede sig opiagen i den andens Forbund med andre, skulde
denne være forpliglet til af al sin Evne at skaffe ham Optagelse deri;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
