Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
1541. 29. Nov.
Forbunds Møde i Schmalkalden i Dec. 1535 forhandlede den franske
Afsending Vilhelm du Bellay, Herre of Langey, der var kommen for
at vinde de tyske protestantiske Fyrster for en Tilslutning til Frankrig,
ogsaa med de tilstedeværende Repræsentanter for den danske Konge,
Melchior Rantzau og Peder Svave. Forhandlingane noaede dog ikke
ud over det forberedende Stadium, og til et Mode i Lyneborg, hvor
Forhandlingerne skulde føres videre og hvortil Christian III i Februar
1536 sendte Hr. Wolf Pogwisch, Melchior Rantzau og Peder Svave,
modte ingen Afsendinge fra fransk Side.
I Slutningen af 1536 genoptog Frans I, der imidlertid var kom
men i aaben Krig med Kejseren, de afbrudte Forhandlinger og sendte
den danske Adelsmand Jørgen Lykke, som i flere Aar havde opholdt
sig ved hans Hof, til Danmark for at foreslaa et Forbund mellem
Danmark, Frankrig, England og Skotland imod Kejseren. Forslaget
blev dog nu ret køligt modtaget af Christian III. Han undlod ikke at
gøre opmærksom paa, at de nævnte Stater under Grevefejdcn havde
ladt ham i Slikken; desuden vare hans Riger stærkt medtagne af Kri
gen, og det store Arbejde med Ordningen af de forvirrede Forhold
tillod ham ikke nu at. sende Gesandter til Frankrig. Hovedgrunden
til, at Christian Hl foreløbig ønskede at trække Sågen ud, var dog, at
der nelop samtidig ved Hamborgs Mellemkomst var indledet Freds
underhandlinger (jvfr. Indledningen til Nr. 18) mellem ham og det
burgundiske Hof, og han foretrak en Fred med Kejseren for det noget
upaalidelige franske Forbund. Da det imidlertid endnu var usikkert,
hvad Forhandlingerne med Nederlandene vilde føre til, afviste han dog
ikke helt det franske Tilbud, men erklærede sig villig til at slutte For
bund, naar han kunde faa Sikkerhed for virkelig at erholde nogen
Hjælp; saasnart det var ham muligt, vilde han ogsaa sende Gesandter
til Frankrig. I Juni 1537 sendte Frans I paony Jørgen Lykke til
Christian III for at drive paa Forbundet, og samtidig kom en Gesandt,
Johannes Bertoun, fra Kongen af Skotland i samme Ærinde; Kongen
af England skulde dog nu ikke med, da han efter den franske Kon
ges Udsagn havde slottet Kejseren med Penge i Krigen mod Frankrig.
I Sept. 1537 sendtes Peder Svave til Frankrig for at svare paa
Jørgen Lykkes Sendelse og undskylde Afslutningen af den Saarige Stil
stand med Nederlandene. Kong Christian havde været nodt til at slutte
denne, da han, naar undloges en Del tyske Fyrster, var bleven sviglet
af sine Venner; dog nærede han ingen TvivI om, at Kong Frans efter
sit Løfte vilde have hjulpet ham, hvis han ikke seiv havde faaet Krig;
hans Riger havde heller ikke kunnet bære Krigens Byrder henger. Chri
stian 111 havde imidlertid store Fordringer paa Nederlandene for den
Skade, de havde gjort ham, og Meningen med Stilstanden var paa
ingen Maade, at Kongen vilde opgive disse; tværtimod vilde han be
nytte Stilstanden til at komme saaledes til Kræfter, at han, om for
nødent, kunde sætte sine Krav igennem med Magt. Hertil var en For
bindelse med Frankrig nødvendig, og hvis den franske Konge vilde
love at hjælpe Christian 111 i en eventuel Krig med Kejseren og ikke
at slutte Fred med denne uden udtrykkelig at optage Kongen af Dan
mark deri, vilde denne sidste efter Stilstandens Udløb ikke søge eller slutte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
