Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 1541. 29. Nov.
nogen Fred med Kejseren; men herom maatte han have bestemt Besked
da han ellers efter de gjorte Erfaringer vilde foretrække en mager Fred
for Krig. Da Jørgen Lykke imidlertid havde fraraadet at lade Ge
sandterne rejse over England, hvilket ellers havde været Meningen, og
da Vegen gennem Tyskland var saa farlig, kunde Christian III ikke
forlange, at hans Raader nu skulde begive sig til Frankrig; han vilde
dog siden sende dem til det Sted, den franske Konge opgav, men han
vilde forinden have Meddelelse om, hvad Forbundet i Hovedsagen skulde
gaa ud paa, særlig have bestemt at vide, hvad Hjælp de kontrahe
rende Parter gensidig skulde yde hinanden.
I November fik Peder Svave Avdiens hos Frans I, der da var paa
Krigstogt i Piemont; den franske Konge erklærede foreløhig ikke at
kunne gwe noget bestemt Svar, men han var villig til at slutte For
bund, hvis Christian III vilde sende Gesandter med tilborlig Fuldmagt
til ham, naar han om kort Tid vendte tilbage til sit Rige. Kunde
Peder Svave og den danske Konge formaa de tyske evangeliske Fyrster
hl ogsaa at tillræde Forbundet, saa Frans I det meget gerne; Svave
lovede paa Hjemrejsen at forhandle med Landgrev Filip af Hessen
derom. Angaaende de tyske evangeliske Fyrsters Medoptagelse i For
bundet havde Grev Vilhelm v. Furstenberg, Føreren for Frans Ts tyske
Lejetropper, forhandlet ivrigt med Peder Svave under hans Ophold i
Frankrig og navnlig fremhævet, at det var Kejserens Mening al slutte
hed med Frankrig og siden med dettes Hjælp underkue de evange
liske, en Krig mod Tyrkerne skulde tjene som Paaskud til Rustnin
gerne. Frans I vilde sikkert ikke gaa med hertil, men Furstenberg
mente dog, at det var bedst at faa et bestemt Løfte af ham herom.
Paa Hjemrejsen lagde Svave Vejen over Kassel og forebragte
Frans Is Ønske for Landgrev Filip. Denne satte straks Kurfyrsten
af Sachsen i Kundskab derom, og i Febr. 1538 sendtes et sachsisk
hessisk Gesandtskab til Frankrig for at indlede nærmere Underhand-
Unger. Paa det store Møde i Rrunsvig i Regyndelsen af April 1538
mellem Christian III og det Schmatkaldiske Forbund mødte disse Ge
sandter og aflagde Reretning, og efter Afslutningen af Traktaterne mel
lem Christian III og det Schmatkaldiske Forbund sendtes et Gesandt
skab hl Frankrig for paa -Kongen af Danmarks og de evangeliske
Fyisters 1 egne at slutte Forbund med den franske Konge; fra dansk
Side deltog Hr. Eske Rilde og Peder Svave i Sendelsen. Gesandterne
skulde se at komme til at forhandle med den franske Konge i Nær
værelse af saa faa Personer som muligt og navnlig uden Tilstedevæ
reise af gejstlige. Deres Fuldmagt gav dem nok tilsyneladende frie
Hænder ved Forhandlingerne, men i deres Instruks, som de ikke maatte
fremvise, paalagdes det dem ikke at gaa ud over et dem medgivet Ud
kast hl Forbundet. Efter dette skulde begge Parter forpligte sig til ikke
at gaa ind paa noget Koncil uden den andens Vidende og Vilje; Kon
gen og de tyske Fyrster vilde forpligte sig til ikke at hjælpe Kongen
af Frankrigs Fjender og, hvis denne blev angreben, ikke hindre ham
i at antage Knægte; til Gengæld skulde Kongen af Frankrig af al sin
Magt hjælpe Kongen af Danmark og de tyske Fyrster, hvis de blev
angiebne, og da Frankrig laa saa langt borte, deponere en Sum Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
