Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
1541. 29. Nov.
i Tyskland, som hans Forbundsfæller skulde have Ret til at hæve,
saasnart de blev angrebne. Kunde Gesandterne ikke opnaa dette, og
stilledes der fra fransk Side Forslag, som de mente det betænkeligl at
afslaa, maatte de antage dem under Forbehold af deres Herrers R<di
fikation. _ .
Da Gesandterne kom til Frankrig, var Frans I lige rejst td Aizza,
hvor der da fandt Fredsforhandlinger Sted mellem ham Kejseren.
Gesandterne fulgte efter og opnaaede endelig efter længere Tids Venten
Avdiens hos Kong Frans den 1. Juli. Han erklærede straks, at han
havde optaget Kongen af Danmark og de tyske evangeliske Fyrsler i den
med Kejseren 18. Juni sluttede Fred i Nizza, og lovede paa Adelsmands
Ære, at han ikke vilde indvilge i noget Koncil. Ide følgende Dage
førtes der Forhandlinger mellem Gesandterne og franske Kommissærei,
der erklærede at kunne gaa ind paa det af Gesandterne i Overens
stemmelse med det dem medgivne Udkast foreslaaede Forbund med
Undtagelse af Bestemmelsen om Deponeringen af Pengene; denne Be
stemmelse skulde være lige for begge Parter: skulde den franske Konge
deponere en Sum, skulde de andre ogsaa gøre det. Forhandlingerne
herom trak ud, og uden at Gesandterne i Forvejen blev underrettede
derom rejste Frans I kort efter til Aigues Mortes til ei personligt Møde
med Kejseren. Dette vakte stor Uro hos dem, og de franske Lndei
handlere begyndte nu ogsaa at gøre Vanskeligheder med Hensyn Ul
Koncilet; de erklærede, at dette som en gejstlig Sag slet ikke kunde
blive Genstand for nogen Bestemmelse i en verdslig Traktat, dog vilde
Kongen give det Løfte ikke at indvilge i noget Koncil, med nundie
det var godt og alrnindeligt. Gesandterne søg te at faa en ny Avdiens
hos Kongen, men holdtes hen med allehaande Udflugter. Først 11. Aug.
fik de paany Avdiens, men uden at opnaa mere end det ovennævnte
Løfte om Koncilet og et alrnindeligt Tilsagn af Kongen om, at han
ikke vilde forlade sine Venner.
Christian III fandt det dog rigtigst at skjule sin Misfornøjelse med
Resultatet af Sendelsen og sendte efter Gesandternes Hjemkomst Peder
Brockenhus til Frankrig for at takke Frans I for hans venlige Vd
talelser og fordi han havde optaget ham i Freden med Kejseren, uaglet
denne Optagelse kun var holdt i ret intetsigende Udtryk. Han vilde
holde sig Muligheden for en Forbindelse med Frankrig aaben, hvis det
efter Udløbet af den Sau rige Stilstand skulde komme til Krig med Kej
seren og Nederlandene. Det varede heller ikke henge, for den almin
delige politiske Situation igen forte de to Fyrster til Forhandling om
Forbund. Venskabet mellem Kejseren og Frans I kolnedes hurtigt, og
en ny Krig mellem dem kunde snart betrogtes som sikker. I Dec. 15W
sendtes Jørgen Lykke igen til Danmark for at overbringe den danske
Konge Michaelsordenens Insignier og foreslaa et Forbund. Christian III
var nu ogsaa bleven mere ivrig for et Forbund med Frankrig. hor
handlingerne i Regensburg forte kun til en Forlængelse af den laarige
Stilstand i Gent paa 5 Maaneder, til 1. Nov. 154-1, og efter den lid
syntes en Krig med Kejseren at staa for Doren; det var ogsaa endnu
usikkert, hvorledes Forhandlingerne med Sverrig vilde løbe af. I Be
gyndelsen af Aug. 1541 var der allerede udstedt Fuldmagt for Eske Bilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
