Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1541. 29. Nov,
°g Peder Svave, der skulde rejse til Frankrig for at slutte Forbundet
men mden de kom afsted, kom Jørgen Lykke paany til Danmark med
en fonn,et Opfordring til ot sende Gesandter for at forhandle om en
defensiv Alliance mod alle, undtagen det romerske Rige og dettes Stcen-
CLerf Sept udfærdigedes der ny Fuldmagt ’og Instruks for
Eske Bilde, Peder Svave og Erik Krabbe. De skulde ved deres Ankomst
td del franske Hof se at faa Frans I til at stille Forslag til et Forbund
men krævede han Forslag af dem, maatte de foreslaa et Forbund af
følgende Indhold: 1. Kongen af Danmark vil, naar Kongen af Frank
r\9 kommer 1 aaben Kri9, lukke Sundet og ikke tillade Tilførsel til eller
idførsel fra den franske Konges Fjenders Lande; 2. paa egen Bekost-
T hjælpe den franske Konge med 6 Orlogsskibe, det mindste paa
100 Læster, og 1000 Krigsfolk foruden Skibsfolkene i 3 eller 4 Maaneder;
m! Kongen af Frankrig bruge Krigsfolkene til Lands og kalder dem
fra Skihene, skal han seiv besolde og underholde dem, ligesaa hvis han
ml beholde dem udover den ovennævnte Tid; Krigsfolkene maa ikke
kakles hlbage af den danske Konge, saalænge Krigen varer. 3. Kon
gen af Frankrig skal paa de samme Vilkaar yde Kongen af Danmark
den dobbelte Hjælp, men kunne de danske Gesandter ikke opnaa det,
maa de gaa ind paa en anden Hjælp, som Kongen kan være tjent
mfd- K Forbundet skal sluttes paa 10 Aar eller henger, hvis Kongen
af Frankrig onsker det, og ogsaa gælde for Kongernes Efterfølgere.
o. Da den franske Konge vil undtage det romerske Rige og dettes
Shender, hvortil den danske Konges Fjender Pfalzgrev Frederik og
Hertugen af Lothringen hore, og da Kejseren maaske ogsaa vil bevæqe
andre Fyrster i Riget til Krig mod Kongen af Danmark, maa Und
tagelsen indskrænkes til at gælde de Kurfyrster og Stænder, der ere
venligsindede mod Kongen. Den danske Konge forbeholder sig ikke
at yde Hjælp mod sine Forbundsfæller: Sverrig, Hertugen of Preussen
Hertugen af Kleve, Hertugerne af Lyneborg, Landgreven af Hessen oq
de andre Medlemmer af det evangeliske Forbund. 7. Den ene Parts
Havne og Strømme skulle i Freds- og Krigstid staa aabne for den
anden.
Den 18. Nov. havde Gesandterne deres første Avdiens hos Frans I
i Lontamebleau, og den næsle Dag aabnedes Forhandlingerne med de
franske Raader. Ingen af Parterne vilde gøre Begyndelsen med at
stille Forslag, men tilsidst maatte de danske give efter paa dette Punkt
og oveigive Forslag td et Forbund. Dette var i Overensstemmelse med
deres Instruks; dog taltes der ikke noget om Undlagelse af den danske
Konges Forbundsfæller, og Fordringen om, at Frankrig skulde yde
dobbelt saa stor Hjælp som Danmark-Norge, fortolkedes saaledes at
Hjcelpen ikke alene skulde være dobbelt saa stor, men ogsaa ydes dob
belt saa længe. Da de franske straks gjorde Indsigelse mod denne
Artikel, forsvarede de danske den med, at den dobbelte Hjælp opvejedes
ved, at Kongen skulde lukke Sundet, hvilket medførte, at han maatte
holde stærk Besætning paa de Slotte, der beherskede dette, og holde
Skibe i Sundet; desuden led han ved Lukningen et betydeligt Tab i
Told; endvidere skulde efter deres Forslag den danske Konge, hvis den
franske Konge havde Brug for tyske Krigsfolk, være forpligtet til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
