Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 1544. 23. Maj.
hed, da de nederlandske kun kunde gaa ind paa at forlænge den 1 Aar,
saaledes at den dog fremdeles skulde løbe, indtil en af Panterne op
sagde den ved et Aars Udløb, og den skulde da vedblive at gælde 6
Maaneder efter Opsigelsen.
Efter Forhandlingernes Afbrgdelse rejste de svenske Gesandten Ul
Frankrig, hvor de i Montiers sur Saulx 2. Juli 154-2 sluttede en Trak
tat1 med Frankrig. Christian III opgav nu ogsaa Haabet om at faa
Fred med Kejseren ad den fredelige Forhandlings Vej. Da der kort
efter Gesandternes Tilbagekomst fra Bremen kom et Sendebud fra Frank
rig med Meddelelse om, at Frans I vilde beggnde Krigen mod Kej
seren den 1. Juli, og Opfordning til Christian III om at sende Hjælpe
tropper til Hertugen af Kleve, der ogsaa vilde deltage i Krigen, sendte
Christian III 6 Fænniker Knægte og 300 Rgltere, der i den klcviske
Marskal Martin v. Rossems Hær dellog i et Indfald i Nederlandene.
En Del nederlandske Handelsskibe arresteredes i Sundet, og der udgik
Skrivelser til de vigtigste af Hansestæderne om foreløbig at afholde sig
fra Sejlads til Kejserens Lande. Fra nederlandsk Side besvaredes disse
Skridt med Udrustelse af Kapere og Beslaglæggeise af danske Skibe.
Uden ligefrem Krigserklæring var der saaledes indtraadt Fejdetilstand
mellem Landene. Da disse Forhold i høj Grad forstyrrede Stædernes
Handel, søgte Hamborg at mægle. Til et hamborgsk Gesandtskab,
der i Efteraaret 1542 var sendt til Nederlandene for at faa nogle
anholdte hamborgske Skibe frigivne, udtalte de nederlandske Stats
mænd sig vel meget skarpt mod Christian III, fordi han saa brat
havde afbrudt Forhandlingerne i Bremen og havde sluttet Forbund
med Frankrig og sendt dette Rige Hjælpetropper, skont det havde
sluttet Forbund med Tyrken, men de lod dog samtidig forstaa, at hvis
Kongen vilde opgive Forbundet med Frankrig kunde der nok komme
en Udsoning i Stand; men kom en saadan ikke i Stand, vilde den
nederlandske Regering med Magt skaffe de nederlandske Skibe Gennem
gang gennem Sundet, og for dette Formaals Opnaaelse vare de neder
landske Stæder, hvis Handel truedes med Undergang ved Sundets
Lukning, rede til at bringe de største Pengeofre. Flere af Kongens
Raadgivere, deriblandt særlig Johan Rantzau, raadede ogsaa til at
gaa ind paa en ny Forhandling med de burgundiske, da disse rustede
sig saa stærkt, og det jo heller ikke stred mod det franske Forbund.
Det lykkedes ogsaa Hamborg at faa begge Parter til at gaa ind paa
at prøve en ny Forhandling under denne Bys Mægling. Mødet, der
først var bestemt at skulte holdes i Munster 20. April 1543, forlagdes efter
Dronning Marias Ønske til Kampen og aabnedes 3. Maj. Fra dansk
Side mødte Hr. Johan Rantzau, Hr. Eske Bilde, Peder Svave og Cas
per Fuchs, fra nederlandsk Side Greven af Baren, Prokurøren i Me
cheln og Præsident v. Lewerden; fra Hamborg var modt Borgemestrene
Johan v. Rodenburg og Peter v. Spreckelsen og Raadmanden Herman
Rouer. Det lykkedes dog lige saa lidt nu som tidligere at komme til
en Overenskomst. De nederlandske vilde ikke indrømme Stilstand paa
saa lang Tid, som de danske forlangte, og vilde kun lade Stilstanden
1 Tr.: Rydberg, Sverges Traktater IV, 246 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
