Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1544. 23. Maj. 455
af 1543 ivrigt paa Færde for at mægle, foraden Kurfyrsten af Sach
sen og Landgreu Filip af Hessen særlig Hertug Ernst af Lyneborg og
Hertug Henrik af Meklenborg; de to sidste søgte navnlig at bringe et
Forlig i Stand mellern Christian III og Pfalzgrev Frederik, der netop
paa den Tid syntes at være stemt for en Udsoning. Noget Resultat
kom der dog ikke ud af disse Forhandlinger. I Efteraaret 1543 haude
imidlertid Dronning Dorothea (vistnok med Johan Rantzau og den
lybske Høvedsmand Claus Hekmeling som Mellemmænd) henvendt sig
til Hertug Henrik af Wolfenbultel for at faa ham til at mægle. Denne
erklærede sig ogsaa villig dertil. Fra Bergen i Hennegau sendte han
17. Okt. Claus Hermeling tilbage med el Fredsudkast, som Kongen først
maatte antage, inden man kunde sætte Kejseren i Kundskab om Sagen.
Christian III skulde herefler opgive alle mod Kejseren fjendllige For
bund med Frankrig, Sverrig og andre, give Christian II fri mod Sik
kerhed, give hans Dotre en Erstatning, svare Riget alle Ydelser af alle
Rigslen, særlig af Bispedømmet Lybæk, antage et kommende Koncils
Beslutninger og understøtte Kejseren med den samme Iljælp, som var
ydet Frankrig. Den 27. Nov. sendte Dronning Dorothea med en egen
hcendig Skrivelse Svar herpaa: Christian III havde altid gerne viltet
staa i Fred og Forbund med Kejseren, hvad Gentertraktaten af 9. Sepl.
1533 noksom viste; han var bleven tvungen til at forbinde sig med
fremmede Fyrster, men vilde gerne opgive disse Forbund, naar de ikke
mere vare nødvendige; han vilde give Christian II fri mod Sikkerhed,
give Døtrene en sædvanlig Brudeskat og tilstede fri Handel; med Hen
syn til Koncilet vilde Kongen holde, hvad der paa et kristeligt Koncil
enstemmig blev vedtaget i Overensstemmelse med Guds Ord. Kongen
af Sverrig skulde optages i Forbundet, men skulde saa ogsaa bidrage
til Christian U’s Underhold og til Dotrenes Brudeskat. Den 2. Jan.
1544 udvirkede Hertug Henrik et kejserligt Lejde for danske Gesandter
hl Rigsdagen i Speier og sendte det til Dronning Dorothea.
Den 5. Febr. 1544 udfærdigedes i Rensborg Instruksen for de dan
ske Gesandter, Hr. Johan Rantzau, Hr. Anders Bilde, Peder Svave og
Casper Fuchs. Gesandterne skulde, saasnart de kom til Speier, kalde
de »bewusste« Folk til, ved hvem Underhandlingen var indledet, og sørge
for, at der blev taget fat paa Forhandlingerne saa hurtig som muligt.
De skulde arbejde for, at der kunde blive sluttet en fuldstændig Fred
mellern Kejseren og alle hans Lande og alle Kongens og hans Brodres
Lande, men kunde Fred ikke opnaaes, maatte de gaa ind paa en Stil
stand paa mindst 6 Aar med 1 Aars Opsigelsesfrist. Begge Parlers
Undersaatter skulde have fri Handel og Sejlads gennem den anden
Paris Riger, Lande og Strømme mod Erlæggelse af sædvanlig Told,
men begge Parter forbeholdt sig deres Herligheder og Friheder. Ingen
af Parterne maatte tvinge den anden Parts Undersaatter til Tjeneste eller
opholde dem, dog maatte. han, hvis han fik det behov, bruge den an
den Parts Undersaatter og Skibe mod en rimelig Betaling; kunde det
ikke sættes igennem, at begge Parter forbeholdt sig deres Herligheder
og Friheder, skulde Årtiklen om, at den ene Part ikke maatte tvinge
den anden Parts Undersaatter til Tjeneste, ogsaa udelades. Der skulde
optages en Arlikel om, at de Undersaatter, der havde tjent mod deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
